Mobilsiden.dk  /   Tips  /   Viderestillingsguide

Viderestillingsguide

Viderestillings-guide til mobiltelefoner. Guiden er for avancerede brugere.

Her er en guide til, hvordan du ved nogle simple kommandoer, kan viderestille din GSM-telefon.

Det kan i de fleste telefoner også gøres via de indbyggede menuer, men det kan nogle gange være lettere hvis man fx. kan huske den kode man bruger mest.

Koderne gælder for alle telefonselskaber.

Syntax:
** hvornår * til hvilket nr. * hvad ** tids forsinkelse #

Herunder kan du se, hvilke funktioner du kan benytte i syntaxen.

Hvornår

21: Alle opkald

61: Manglende svar

62: Slukket eller uden dækning

67: Optaget

Til hvilket nummer

Det telefonnummer du ønsker skal modtage dit opkald.

Hvad

Tale: 11

Fax: 13

Data: 25

Tids-forsinkelse

Tiden inden viderestillingen kan varieres fra 5–30 sekunder (05–30). Som standard står den til 15 sekunder, hvor den forbliver hvis der ikke ændres i det.

Tidsforsinkelsen kan ikke bruges ved kode 21 og 62 viderestilling. Bruges tidsforsinkelsen ikke, undlades alle koder og stjerner hertil.

F.eks.:

Taleopkald viderestilles til 63123123 efter 20 sekunder, når opkald ej besvares:
**61*63123123**20#

Fax opkald viderestilles til 63123321 straks:
**21*63123321*13#

Kontrol af funktion

Du kan kontrollere dine indstillinger med: *#kode#

Som kode bruger du den viderestillingskode du har valgt (21, 61, 62 eller 67).

Annullering af viderestilling

Du kan annullere de aktuelle viderestilling ved at taste : ##kode#  Som kode bruger du den viderestillingskode du har valgt.

Hvis alle dine opkald, incl. fx fax, er ubetinget viderestillet, kan du i stedet at bruge kode 21, bruge 11. Kode 21 annullerer nemlig alle omstillinger, mens kode 11 kun annullerer telefonsamtaler - og altså ikke faxopkald. (##21**11#)

Efter alle disse koder og kommanderer skal dette overføres til systemet, dette gør du ved at ringe op – enten ved hjælp at rør tasten, eller ved hjælp af den tast der er opgivet i displayet af telefonen.

Læs også:
 - Sådan forlænger du tiden inden telefonsvareren starter

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

GreenHeart 29-03-2010 01:15:29

Overstående fungere ikke med erhvervsabonnementet MobilFlex Connect hos TDC, da disse bruger en anden central. Derfor skal andre koder bruges.

Generelt gælder det at ##002# annullerer alle viderestillinger (også ubetingede så vidt jeg husker).
Jeg mener at disse kaldes USSD koder.
hvis man taster *#0000# på en nokia vises produktions info. Hvis man taster *#06# vises IMEI nummeret.

0 0
Mobilsiden.dk 29-03-2010 08:37:15

Hej GreenHeart. Ja, artiklen er fra 2004 så noget er der jo nok sket siden :-)

Men læs også denne: http://www.mobilsiden.dk/index.php?aId=10540

0 0

Om brug af cookies