Mobilsiden.dk  /   Tips  /   Windows Phone og Dropbox - sådan gør du

Windows Phone og Dropbox - sådan gør du

TIP: Benytter du Dropbox kan et skift til f.eks. en Nokia Lumia volde problemer. Her er et tip til, hvordan du alligevel kan benytte Dropbox-tjenesten.

Når du køber en Nokia Lumia 920, eller andre produkter med Windows Phone-systemet, er du dårligt stillet, hvis din foretrukne cloud-tjeneste er Dropbox.

- Web-TV: Se testen af Lumia 920

For godt nok vil Microsoft gerne have dig over på den integrerede Skydrive-løsning, men det hjælper jo ikke meget, hvis alle ens filer ligger på Dropbox.

En løsning er at benytte applikationen BoxFiles for Dropbox der findes til Windows Phone 8 og Windows Phone 7.5.

Adgang til Skydrive

Med Boxfiles er det muligt fra fotogalleriet, at vælge ”del” hvorefter et billede uploades til Dropbox. Indhold der allerede ligger på Dropbox, kan hentes ned på telefonen.

I betalingsversionen forsvinder reklamerne og desuden kan Boxfiles her, spille sammen med Skydrive.

Begge versioner giver mulighed for at ”pinne” mapper til forsideskærmen.

Officiel Dropbox applikation?

Dropbox har endnu ikke udgivet en officiel applikation til Windows Phone, men det formodes, den er på vej.

Senest har Dropbox dog annonceret, at en applikation til Windows 8, på computeren, skulle være på vej, inden for nærmeste fremtid.

Med Dropbox får du 2 GB lagerplads gratis, mens Microsofts Skydrive aktuelt tilbyder 7 GB plads, når der åbnes en konto.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Jakob 19-12-2012 14:00:37

Jeg synes bestemt også at Win Phone 8 mangler en dropbox app.
Jeg har købt adgang til dropbox og har allerede alt mit vigtige data på den service.
Jeg synes bestemt ikke at hverken Skydrive eller Google Drive kan stå mål med Dropbox når det kommer til brugervenlighed og funktionalitet.

Dropbox er så godt integreret i massevis af apps og programmer - og deres delefunktioner, billedgallerier etc. gør det bare til en vinder.

Men måske hvis man starter op uden at have konto ved den ene eller den anden udbyder af Cloud services kunne et af alternativerne sikkert være godt nok.

0 0
Mathias 16-12-2012 00:46:51

Ens billeder der går i sync med skydrive bliver kvalitetsmæssigt reduceret! Derfor kan jeg ikke bruge det.

Mangler min gode ven dropbox. Her har jeg 31GB jeg gerne vil tilgå!

Synes generelt det er et problem når ens billeder bliver reduceret. Vel og mærket uden du ved det.. fx også facebook.

0 0
Katron 12-12-2012 00:50:16

Dropbox er kommet for sent i gang med WP.

Jeg var skuffet over at dropbox ikke eksisterede til WP, så skiftede til skydrive i forbindelse med købet af Lumia 900.

Jeg har ikke set mig tilbage siden, og nu med min nye Lumia 920, og en frisk Windows 8 på pc'en derhjemme, så er dropbox langt bagefter.

Jeg håber så sandeligt ikke at der er nogle der fravælger WP8, grundet manglende dropbox, for skydrive er et meget bedre alternativ.

0 0
Mads Knudsen 10-12-2012 09:43:48

Jeg har skiftet til box.com. De har apps til alle platforme så jeg har adgang fra min Lumia 800, min iPad og Pc både hjemme og på arbejde.
Man får 10GB gratis. Så sammen med mine 25 GB skydrive mangler jeg ikke noget.

0 0

Om brug af cookies