Mobilsiden.dk  /   Tips  /   YourLocal: Få spontane tilbud på mobilen og bekæmp madspild [TIP]

YourLocal: Få spontane tilbud på mobilen og bekæmp madspild [TIP]

YourLocal er en ny dansk app, der giver spontane tilbud fra lokale forretninger i dit nærområde. Samtidig hjælper du med at bekæmpe madspild.

YourLocal er en dansk app, hvor du kan finde spontale tilbud og afhjælpe mad- og ressourcespild.
YourLocal er en dansk app, hvor du kan finde spontale tilbud og afhjælpe mad- og ressourcespild.

Appen, YourLocal, er et nyt dansk foretagende, som gør det nemt for dig at finde nye tilbud i dit lokalområde.

Konceptet er ganske simpelt. Ved at benytte appen støtter du op om dit lokalområde og dets forretninger ved at modtage spontane tilbud på mad, produkter og services, som ellers ville være gået spildt.

Læs også: Tip: Del smarte indkøbslister til juleindkøb fra din iPhone.

Hensigten med appen er at undgå mad- og ressourcespild ved at du slår til med det samme, når forretningerne annoncerer med disse spontane tilbud. Eksempler på sådanne kan være dit lokale take-away-sted, som har retter i overskud, bageren med brød og kager inden lukketid eller frisøren med en kunde, der har meldt afbud.

Det hele kan lade sig gøre med hjælp fra ambassadører, som gratis bidrager med hjælp til YourLocal. Ambassadørernes opgave går ud på at engagere forretninger i lokalområderne til at melde sig til YourLocal, som er helt gratis at benytte for alle parter.

Det betyder også, at tilbudsappen lige nu kun kan benyttes i visse lokalområder i Danmark, hvor de indtil videre 30 ambassadører har fået knyttet forretninger til. Indtil videre kan du benytte YourLocal i størstedelen af det centrale København: Islands Brygge, Vesterbro, Frederiksberg, Nørrebro og Østerbro. Hvis du ikke bor i et af disse områder, er der stadig håb forude.

Læs også: eTilbudsavis gør klar til at krydse grænsen

”Vi forventer at aktivere Indre By og Christianshavn i ca. midten af august, evt. også Amager. Det er selvfølgelig vores ønske og forventning, at app'en løbende udbredes uden aktiv indsats i øvrige bydele. Der udover er det vores plan at aktivere YourLocal i Aarhus i slut august eller september i år. Vi har desuden planer om at udvide til andre storbyer såsom Berlin og Amsterdam,” siger project manager, Katrine Pihl-Andersen, til Mobilsiden.

I byer som Taastrup, Søborg, Middelfart og Aalborg ser YourLocal allerede forretninger dukke op, som på egen hånd har taget tjenesten i brug. Siden lanceringen i maj måned er der kommet 130 forretninger til og oprettet mellem 13.000-14.000 brugere, oplyser firmaet.

Ude til iOS og Android

Den gratis app kan ganske gratis downloades i App Store til iOS og i Google Play til Android, hvor du kan følge forretninger og blive meddelt, når de offentliggør nye spontane tilbud til dig.

Hvis du kunne tænke dig at hjælpe med som ambassadør, kan du læse mere på YourLocals hjemmeside.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies