Årets mobiler 2014: Sony Xperia Z3 compact [WEB-TV]
I januar gjorde Sony op med udviklingen hos Android-telefonerne: våbenkapløbet med stadig større topmobiler skulle høre op. Med den lille Z1 Compact kunne du omsider få en kompakt Android-mobil, som ikke kompromitterer med hverken ydelse eller kvalitet. Z1 Compact blev taget godt imod og fandt hurtigt fast plads blandt toppen af månedens mest efterspurgte smartphones.
Læs også: Sony Z1 Compact – muskelmobil i kompaktklassen [TEST]
I september måned overgik Sony deres egen lille succeshistorie, med en kraftigere og hurtigere efterfølger: Z3 Compact. Den er stadig ligeså lille og praktisk, men Sony formår her at klemme en større skærm og et større batteri i det lille kabinet.
Sony har altså taget en fiks størrelse og gjort den endnu bedre. I mobilsiden.dks anmeldelse var begejstringen for den kompakte følgesvend også stor, hvor den høstede vores fineste udmærkelse.
Læs også: De bedste kompakte smartphones
Herunder kan du se hvad der gør Z3 Compact til en af vores favortimobiler for 2014: