Hård test af Nokia Lumia 800

Web-TV: Nokias Lumia 800 er testet på en ny og hård måde. Telefonen bestod den alternative test uden en eneste ridse.

Hård test af Nokia Lumia 800

Mobiltelefoner testes på mange forskellige måder og ud fra forskellige forudsætninger. Nokias Lumia 800 er nu blevet udsat for en ny og alternativ test.

I et indslag på IntoMobile fra TGIS, tester værten Joanne-Marie Sim, Lumia 800’s evne til at overleve at blive tabt fra forskellige højder, af forskellige mennesker.

Testen er højest uvidenskabelig og viser tilsyneladende, at Lumia 800 tåler en meget hårdhændet behandling, uden at blive ridset og i øvrigt tage skade.

Telefonen i indslaget er ikke forsynet med ekstra cover eller anden beskyttelse.

Hvis testen viser sig at være troværdig, kunne Apple måske lære noget til deres kommende iPhone 5.