HTC HD7 – her kommer den ud af boksen
HTC HD7 har som HTC Desire HD en kæmpeskærm på 4,3 tommer men i stedet for Android kører denne på Windows Phone.
HD7 har forskellige former for medie-afspilning, blandt andet mobil-tv, radio og filmtjenesten Netflix. Der er en lille fold-ud-fod, der kan holde telefonen, mens den for eksempel viser film.
Denne HTC-mobil har en 1 GHz Qualcomm QSD8250 processor, 16 GB intern hukommelse, et 5 megapixel kamera med blitz og den optager video i 720p, HD-kvalitet.
HTC HD7 kommer i USA, samt enkelte lande i Europa og Asien. I Danmark har HTC valgt at koncentrere sig om HTC Trophy og HTC Mozart.
HTC HD7 er blot en af flere mobiler med Windows Phone der ikke kommer i butikkerne i vores markedsområde.