Mobilsiden.dk  /   Web-TV  /   Ingen HTC-brugerflade på Windows Phone 7

Ingen HTC-brugerflade på Windows Phone 7

HTC får ikke lov til at lægge deres egne tilpasninger som HTC Sense og TouchFlo oven på Windows Phone 7. Det slår Microsoft fast.

På de hidtidige versioner af Windows Mobile fra Microsoft har mobilproducenter, som blandt andet Samsung og HTC lagt deres eget brugerinterface ovenpå Microsofts software.

Årsagen er, at Windows Mobile ikke har haft tradition for, at være specielt touch-finger-venligt,  hvor en tilpasning, som den HTC laver med TouchFlo og Sense, har gjort produkterne mere folkelige.

Men når Windows Phone 7 kommer sidst på året, er det slut med de særlige justeringer af brugeroplevelsen.

- "Et af kravene til hardwareproducenterne omkring Windows Phone 7 er, at man ikke lægger sit eget userinterface (UI) ovenpå vores. Så vi kommer ikke til at se Sense eller TouchFlo fra HTC, ovenpå Windows Phone 7", siger Henrik K. Petersen, divisionschef for Windows Phone, Microsoft Danmark

HTC er uenig

HTC mener ikke umiddelbart, at Microsoft vil blokere helt for mulighederne med tilpasning via HTC Sense.

- "Det er sådan, at HTC Sense ikke er et decideret userinterface, det er mere en filosofi, så mange af de tanker der ligger i Sense, kan enten være hardware relateret eller relateret til den måde man får adgang til nogle bestemte ting på", fortæller HTC's nordiske direktør Peter Frølund.

HTC-direktøren siger videre, at man er i fuld gang med at bringe ting fra HTC Sense over på Windows Phone 7.

Læs også:
 - Næsten ingen gamle mobiler får Windows Phone 7
 - Ny version af HTC Sense
 - Hvordan slår jeg HTC Sense fra?
 - Hvad er HTC Sense

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

TJ 04-03-2010 09:12:12

MS har stadig ikke fattet en disse og fortsætter desværre i samme spor - Lad nu de innovative komme til og lær noget af det!!

0 0

Om brug af cookies