Mobilsiden.dk  /   Web-TV  /   Kunderne vil gerne betale for HTC One

Kunderne vil gerne betale for HTC One

Web-TV: HTC mener der er en mærkbar forskel på deres topmodel og konkurrenternes. Kunderne vil gerne betale differencen, lyder det.

Selvom LG Optimus G, der på specifikationerne minder meget om HTC One, ligger omkring 2.000 kroner under, hvad der skal slippes for HTC-topmodellen, så mener HTC ikke, at det vil skræmme kunderne væk.

- Web-TV: HTCs topchef giver ikke op

- ”Jeg er helt sikker på, at når folk ser vores telefon i forhold til de andre telefoner der findes på markedet, så vil man også gerne betale den difference der er, for der er mærkbar forskel,” siger Peter Frølund, HTCs danske direktør.

Han går så langt som at kalde HTC One, for den bedste smartphone på markedet.

- HTC One: Se alle specifikationerne

- ”Vi er også godt klar over, at den position har vi i en periode, inden nogen begynder at puste os i nakken. Så er det op til os, endnu engang at flytte grænserne for hvad man kan med en smartphone,” siger Peter Frølund.

- Alt om topmodellen HTC One

HTC One har opbakning fra 3, TDC, Telia og Telenor i Danmark samt 185 salgskanaler over hele verden. Prisen forventes at blive omkring 5.300 kroner uden abonnement.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Erik Hansen 25-02-2013 10:43:09

Det er en fed telefon, men den bliver hurtigt grim at se på. Min første var en Desire og min næste er en One S. Jeg har haft andre ind i mellem, som brugsmæssigt ikke har været nær så gode som mine HTC telefoner, men problemet er at begge har fået "Patina" på rekord tid. De mister overfladebehandlingen og ligner en gl. mobil telefon på under 2 med. Man kan kun få den byttet hvis man reklamere inden en måned. Så fed funktionalitet, der ligner noget der er løgn. Ved ikke om jeg vil betale så meget for en HTC igen...

0 0
Mirzad 23-02-2013 21:22:39

Det sagde de også i deres kampagne mod Samsungs Galaxy S3..klap lige hesten og se hvad Samsung kommer med.

0 0
jens jensen 22-02-2013 16:04:01

Selvom LG kalder deres skærm på Optimus G for TrueHD, så er opløsningen "kun" på 1280x768. LG Optimus G Pro kommer med en rigtig HD skærm men spørgsmålet er så om den overhovedet kommer til europa og til hvilke pris.

0 0
Bjarke Hansen 23-02-2013 20:50:52

Den er da HD.. det er HD når der er 720 eller flere lodrette linier.
Mit panasonic plasma er også hd og har "kun" 1024x720 i opløsning men billedkvaliten er stadig pænt flot.. og opløsning er ikke alt :-)

0 0
jens jensen 24-02-2013 11:56:14

Når man kalder noget TrueHD, så vil man som kunde forvente at det i det mindste er FullHD og gerne noget endnu bedre. Når det så bare dækker over noget som andre ville kalde hd-ready så er det et forsøg på at snyde kunderne.

0 0
Robert 22-02-2013 11:52:35

Den nye One er nok en af de smukkeste smartphones jeg nogensinde har set. Gennemført desisgn. Og så har den som tidligere nævnt en generations fordel på CPU og GPU siden i forhold til LG's forårsbud.

Jeg ved dog at Qualcomm Snapdragon 800 kommer ud i løbet af sommeren og til den tid tør jeg næsten garantere One bliver relanceret med den nye processor. Derfor venter jeg med at købe.

0 0
Klintø 22-02-2013 12:44:24

Man kan jo altid vente på noget og bedre... Never ending story :-)

0 0
Robert 22-02-2013 13:47:18

Tingen er bare at det er lettere at vente på "det bedre" når det er blevet introduceret og vist frem end hvis man blot har hørt rygter om noget er under udvikling. Både Snapdragon 600 og 800 blev vist frem ved samme event.

0 0

Om brug af cookies