Mobilsiden.dk  /   Web-TV  /   Sony Xperia XZ Premium hands-on: Specs med specs på

Sony Xperia XZ Premium hands-on: Specs med specs på

Intet er godt nok for Sonys nye Xperia XZ Premium flagskib. Mød mobilen med det vildeste teknikblad nogensinde.

Sony Xperia XZ Premium: bling-bling
Sony Xperia XZ Premium: bling-bling
Foto: Mobilsiden.dk

Med Xperia XZ Premium synes Sony at sætte alle sejl til, så mobilen kan tage sig godt ud i enhver tænkelig sammenligning af teknikbladet.

Hvad siger du til blandt andet 4K skærm med HDR, 960 fps slow-mo, Gigabit netværk og markedets nyeste og kraftigste octa-core processor fra Qualcomm.

Dette, og meget mere, er det Sony disker op med, for at genvinde mobilkøbernes gunst efter et sløjt mobilår 2016. Mobilsiden.dk har testkørt vidunderet ved MWC-messen i Barcelona.

Se også:  Sony præsenterer en række nye Xperia modeller på MWC

Sony Xperia XZ Premium kan også bruges som make-up spejl
Sony Xperia XZ Premium kan også bruges som make-up spejl
Foto: Mobilsiden.dk

En spejlblank sag

Det er ikke første gang at Sony tildeler ’Premium’ betegnelsen til en Xperia-mobil. Sidst var i 2015, hvor Z5 Premium imponerede ved at være først med et 4K-display i en uhyre skinnende smartphone.

Med Xperia XZ Premium lever bling-faktor igen i bedste velgående. Nu har Sony taget den spejlblanke finish og, om muligt, gjort den endnu mere blank. Med denne i lommen, kan du lade make-up spejlet bliver hjemme. Som med forgængeren, kan du også vælge at besinde dig og tage den mere afdæmpede sorte udgave i noget der ligner pianolak – eller Apples ’Jet Black’ finish.

I hånden er Xperia XZ igen en kompromisløs kantet sag der med sine dimensioner på 156 x 77 x 7,9mm ikke bliver glemt i lommen. I modsætning til tidligere er den nu skåret af et enkelt stykke metal – og det giver den en stivhed og kvalitetsfølelse som ikke er set før i en Sony-mobil.

Selve holdbarheden af herligheden må dog stå sin prøve for hele telefonen er nu beklædt af Gorilla glass 5 – hvorvidt det vil splintres må de første droptests afgøre. Slutteligt er mobilen IP-68 vand- og støvtæt - ligesom Sonys øvrige toptelefoner.

Foto: Mobilsiden.dk

Vildeste skærm

Sony Xperia XZ Premium overbyder også sin forgænger ved at byde på et 4K display som ikke bare er uhyre skarpt – det er nu også spillevende.

Det understøtter både 4K indhold og HDR-video, hvilket ligesom i TV-verdenen gør, at dine film og serier får en livligere farvepalette.

Sony har samtidig tunet skærmen til at afgive op til 40% kraftigere lys, noget som givetvis vil være praktisk, når skærmen skal konkurrere med genskindet fra forårssolen.

Lydmæssigt er XZ Premium også velekviperet med to frontvendte højtalere der pumper stereolyd i Hi-Def.

Læs også:  LG G6 er officiel ved Mobile World Congress 2017

Foto: Mobilsiden.dk

Potent mekanik

Under den skinnende overflade er Xperia XZ udstyret med den til dato kraftigste processor fra Qualcomm: Snapdragon 835. Dermed er Sony først med førerchippen, men andre smartphones - måske Samsungs? – kan nå at være først i markedet med den kvikke processor.

Med processoren følger den første modem der understøtter LTE Cat. 16. Med denne ombord kan du potentielt bryde Gigabit-muren og eksempelvis downloade en hel film i Full HD på få sekunder – vel at mærke kun hvis din teleoperatør kan følge med.

Du finder desuden 4GB RAM og 64GB lagerplads her, samt den nyeste Android-variant der kan opdrives: version 7.1.1.

Med mobilen følger et 3.230 mAh stort batteri der i samspil med Quick-charge 3.0 kan tanke særdeles hurtigt op.

Se også:  Sammenligning: Sony Xperia XZ Premium, Xperia XZs og Xperia XZ

Xperia XZ Premium kameraet er noget helt særligt
Xperia XZ Premium kameraet er noget helt særligt
Foto: Mobilsiden.dk

Kameraet er hurtigere end dig

Den stærke processor får følgeskab af en ekstra Sony-udviklet processor som alene skal varetage foto- og videoopgaver. Den kan nogle hidtil usete tricks.

Sammen med en nyudviklet ’Motion Eye’ kamerasensor på 19 megapixels begynder den nu at optage fotos – i fuld størrelse – inden du tager dit foto.

Skulle du eksempelvis misse det afgørende øjeblik når du tager et billede, kan du nu spole nogle øjeblikke tilbage fra før du har trykket på udløseren.



Samholder du det med den nu endnu kvikkere autofokus, vil du sjældent misse noget så snart du peger på det med kameraet.

På videofronten kan Sony Xperia XZ også nogle usette tricks. Udover de vanlige 4K, Full HD og HD optagelser med den digitale SteadyShot kan du nu nærmest fryse tiden med 960 fps slow-motion.

Det er 4 gang hurtigere end markedets hurtigste slowmotion og strækker et splitsekund til evigheder. Et øjeblik på 20 bare millisekunder varer nu 6 sekunder. Til sammenligning skulle et øjeblik vare mellem 100 og 150 millisekunder.

Den mindre Xperia XZs vil få mange af Xperia XZ Premiums funktioner til lavere pris
Den mindre Xperia XZs vil få mange af Xperia XZ Premiums funktioner til lavere pris
Foto: Mobilsiden.dk

Sidst på foråret

Salgsstarten på Sony Xperia XZ Premium er planlagt til at foregå omkring maj-juni – uden at Sony Norden kan præcisere mere om tilgængelighed eller pris. Et prisskilt omkring daværende Z5 Premiums prisleje er dog sandsynligt.

Sonys vilde Motion Eye processor og kameramodul kan du dog købe allerede fra april måned, hvor den mindre, og mere prisvenlige Xperia XZs får debut til vejledende 4.499 kroner herhjemme.

Se også:  OPPOs 5x optiske zoom til smartphones er en genial idé

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies