Galaxy S – vi tester Samsungs power-mobil (mobiltest – del 1)

TEST: Samsungs svar på en iPhone, er Galaxy S blevet kaldt. Mobilsiden.dk er i gang med Danmarks første test af Galaxy S.

Galaxy S – vi tester Samsungs power-mobil (mobiltest – del 1)

Den kommer først på markedet i slutningen af denne måned, alligevel har Mobilsiden.dk fået adgang til, at teste den foreløbige version af “Samsungs iPhone”.

Det første indtryk af designet er, at det falder godt i min smag. Det er relativt enkelt, men netop det simple er ofte en styrke for mobiltelefoner.

S-modellen er konstrueret i plastik med en glas-skærm, som er berøringsfølsom (capacitive). Jeg havde personligt foretrukket Samsung havde valgt et mere eksklusivt materiale, når nu der er tale om en topmodel. Den gode nyhed er dog, at plastikken virker solid.

De fysiske mål er 12.4 x 64.2 x 9.9 mm, mens vægten er 118 gram. Samsung Galaxy S er dermed lidt større end både HTC Desire og Apple iPhone, men tyndere og lettere. Både Desire og iPhone vejer 135 gram.

Samsung Galaxy S nyt artikelfoto
Samsung Galaxy S

Stor og flot skærm

Den nye skærmtype Super AMOLED har klarere og bedre farver, end vi er vant til fra mobiltelefoner, og i dette tilfælde skuffes man, som bruger bestemt ikke. Grafikken er VIRKELIG bare SÅ flot! Wow!

I forhold til Galaxy S fremstår Apple iPhone 3GS nærmest som et sort/hvid-fjernsyn.

Størrelsen på skærmen er pumpet op til hele fire tommer, men uden det er gået ud over dens evne til at virke smart.

Følsomheden og præcisionen i berøringsoverfladen er utrolig god, og den reagerer prompte på de ting, man beder den om. Jeg har allerede skrevet de første SMS’er, været på nettet, og lavet opkald – ikke en eneste gang har jeg ramt forkert.

Holder du af lir, så vil du glædes over, at Galaxy S, som Nexus One og Desire også understøtter animerede baggrunde (live wallpaper). På intet tidspunkt har jeg oplevet, at mobilen er blevet tynget af disse fancy baggrunde.

Lynhurtig processor

Samsung Galaxy S har en processor på 1 GHz som det bankende hjerte og her fornemmes INGEN slinger i valsen.

Jeg har tidligere beskrevet, hvordan man i HTC Desire der også har 1 GHz fornemmer, mobilen ikke helt formår at udnytte poweren, som den er født med.

Okay – nu har jeg ikke brugt Galaxy S så længe endnu – men noget tyder på, at Samsung virkelig har givet den “fuld skrald” på denne del… Uha det kører godt – og så er det jo kun en beta-udgave, vi tester på.

Samsung Galaxy S nyt artikelfoto
Samsung Galaxy S

Mere følger…

Jeg tester spændt videre på denne telefon, som indtil nu opfører sig ret lovende. Men det kan jo være, at den umiddelbare begejstring lægger sig lidt efter noget tids brug. Vi får at se.

Kom gerne med spørgsmål og kommentarer til testen.

Her kan du læse del 2 af testen…

Læs også:
Test del 2: Samsung Galaxy S
 – Pris og leveringsdato på Galaxy S
 – Galaxy S slår alle på hastighed
 – Mere om Samsung Galaxy S

Mere til fortællingen

Meget er sket siden redaktionen skrev artiklen. mobilsiden fulgte op på historien. 2/6/2010 publicerede redaktionen sagen; Top 10: Ni ud af 10 mobiler har touch – Artiklen kan læses her. Seneste nyt om tematikken kan du finde her.