Jabra Elite 65e – God lyd med aktiv støjdæmpning [TEST]

Anmeldelse: Jabra Elite 65e er et sæt kompakte hovedtelefoner med aktiv støjdæmpning med en overraskende batteritid.

Jabra Elite 65e – God lyd med aktiv støjdæmpning [TEST]

Jabra er ude med et sæt nye hovedtelefoner, Elite 65e. Elite 65e fokuserer på den gode lyd ved samtaler. Men selve lydkvaliteten er også prioriteret, og ikke mindst nydelsen ved uforstyret lyd.

Jabra Elite 65e er et sæt ganske kompakte hovedtelefoner, med en neckband. Dvs. de to ørepropper er forbundet via en nakkebøjle, som desuden huser batteri, knapper til at styre hovedtelefonerne, samt port til opladning.

Læs også: Jabra klar med næste generations Airpod-rival

Om Jabra Elite 65e

Jabra skriver selv om Elite 65e:

  • Den bedste stemmeoplevelse: Nyd den helt utrolige samtalekvalitet med 3-
    microphone technology
  • ANC i professionel kvalitet: Udeluk baggrundsstøj med aktiv støjdæmpning i
    professionel kvalitet, som anvender 2 mikrofoner i hver øreprop til at levere
    støjdæmpning, der lever op til business standarder
  • Dagslang batteri: Batteri som holder op til 8 timer med aktiv støjdæmpning i
    brug og hele 13 timer med ANC slået fra
  • Uovertruffen holdbarhed: Elite 65e har et IP54 klassificeret design og har en
    medfølgende toårig garanti mod vand og støv*
  • Vejledende pris: 1.599 kroner
Jabra Elite 65e
Salgsæsken fra Jabra Elite 65e. Foto: Jabra

En behagelig nakkebøjle

Hovedtelefoner er pakket ganske pænt ind, og det er en fornøjelse at pakke dem ud. Betaler man små 1.600 kroner for et sæt kompakte hovedtelefoner, så er en del af fornøjelsen også selve udpakningen af produktet, og det gør Jabra godt. 

Produktet virker godt bygget og holdbart, men er relativt tungt for denne slags hovedtelefoner. Der sidder dog også et ganske stort batteri i, som giver helt op til 13 timers batteri. Selve nakkebøjlen er ektremt behagelig at have på og selve hovedtelefoner sidder rigtig godt i øret. Der er forskellige ørepropper med i kassen, hvis der kræves lidt ekstra tilpasning.

Læs også: Plantronics BackBeat FIT 305 – Fantastisk trænings headset [TEST]

Selve kablet der går fra hver hovedtelefon og ned i nakkenøjlen er kraftigt, men også en anelse for stift. Dvs. man kan til tider føle, at nakkebøjlen trækker ned hovedtelefonerne, og giver en uhensigtsmæssig vægt på ørepropperne. Det er dog ikke altid er problem, men man bemærker det til tider.

Her kom så en, desværre tilbagevendende, skuffelse: stadig ingen USB-C indgang.

Generelt er det dog et godt og solidt bygget produkt, med en rigtig god pasform. Det er ikke lavet til sport og jeg vil heller ikke anbefale, at man bruger det til det. Ørepropperne i dette headset sidder nemlig ikke helt inde i øret, så de sidder ikke så godt fast, som man oplever det med deciderede sportshovedtelefoner.

Jabra elite 65e
Stadig MicroUSB? Come on. Foto: Mobilsiden.dk

De bliver bare ved og ved

Efter udpakningen startede jeg med at oplade hovedtelefonerne. Her kom så en, desværre tilbagevendende, skuffelse: stadig ingen USB-C indgang. Det bør altså snart være standard, så man ikke hver gang skal finde det medfølgende kabel frem, trække mobilens kabel ud af mobilopladeren, for derefter at smide MicroUSB kabelet i og oplade hovedtelefonerne. Bagefter kan man så sætte mobilens USB-C kabel i igen. Besværligt og unødvendigt. Gør som de nye BeoPlay produkter og brug USB-C, tak.

Opladningen går desuden ret langsomt. Man kunne håbe på, at flere producenter gør som OnePlus og implementerer lynopladning i tilbehørs produkter. Heldigvis så holder de utroligt længe på en opladning. Hver gang man tænder for dem, siger en meget bestemt dame, om de har meget, mellem eller lidt strøm på. Jeg har i hvert fald kunne strække dem til de 13 timer uden aktiv støjdæmpning, som Jabra lover.

Jabra elite 65e
Kablet der går fra nakkebøjle til hovedtelefoner er en anelse for stift, og det kan føles som om det hiver lidt i ørepropperne. Foto: Mobilsiden.dk

Jeg har brugt hovedtelefonerne i noget tid nu, og jeg er imponeret over lydkvaliteten. Lyden er klar med en rigtig god dybde, samt med ANC slået til, bliver det nærmest uhyggeligt stille omkring en. Lydkvaliteten er meget godkendt.

Det samme er den aktive støjdæmpning. Sidder du på et kontor med meget snak eller andre steder med meget støj, så er det et oplagt sæt hovedtelefoner. De filtrerer utroligt effektivt lyde væk, som potentielt ødelægger lydoplevelsen. 

Lyden ved samtaler har jeg ikke haft helt så meget held med. Jo, lyden har været okay, men ikke bedre end mange andre hovedtelefoner. Lidt trist eftersom det er et af fokuspunkterne ved Elite 65e. Personer i den anden ende af mine opkald, har dog været meget tilfredse med lydkvaliteten.

Læs også: Samsung Gear IconX (2018) – så meget bedre [TEST]

Jabra elite 65e
Betjening af Jabra Elite 65e sker på nakkebøjlen. Foto: Mobilsiden.dk

Godkendt betjening

Man betjener Jabra Elite 65e på selve nakkebøjlen. Her finder man knapper til tænd/sluk, skrue op og ned. På den anden side knap til at aktivere og snakke med Siri eller Google Assistent, og så til sidst muligheden for at aktivere eller deaktivere ANC. Knapperne er fine og man får et tilfredsstillende klik ved tryk på dem.

Man skal dog lige vende sig til, at knapperne er placeret på nakkebøjlen og ikke på ledningen. Men efter kort tid kan man trykke ud at kigge efter.

Jabra Elite 65e: God lyd og pasform med ANC i en kompakt størrelse

Jabra Elite 65e er et godt sæt hovedtelefoner. Batteritiden er godkendt og det samme er lyden og ikke mindst den aktive støjdæmpning. Om man er til nakkebøjle eller ej, må være op til den enkelte at vurdere. Personligt kan jeg faktisk godt lide det. Lige i dette tilfælge ville jeg ønske kablet i mellem nakkebøjle og hovedtelefoner var mere fleksibelt.

Men det er en fornuftig pakke, som helt sikkert vil tiltale mange, som kunne have gavn af ANC. Jeg er vel ikke den eneste der synes en togtur i fuldstændig ro er at foretrække? Fordelen er at dette sæt hovedtelefoner ikke fylder meget i rygsækken. Jabra Elite 65e ender på 5 ud af 6 stjerner.

Fordele:

  • God lyd ved musik
  • God mikrofon
  • Behagelig pasform om nakken og i ørene
  • Batteritiden
  • Byggekvalitet – et solidt sæt
  • Velfungerende aktiv støjdæmpning

Ulemper:

  • Lidt for ufleksible kabler
  • Lyden ved samtaler kunne være bedre
  • MicroUSB til opladning
 
jabra elite 65e