LG KM900 Arena – brugervenlighed (produkttest del 2)

Part II: Brugerinterfacet S-Class debuterer på Arena, og der er bestemt sket ting og sager. Her kan du læse anden del af stortesten af LG KM900 Arena.

LG KM900 Arena – brugervenlighed (produkttest del 2)

Det helt store spørgsmål ved LG Arena er om telefonen kan følge med iPhone, når det kommer til brugeroplevelsen. For det første har LG sammen med Arena præsenteret brugerinterfacet S-Class, som samtidig er holdt, som et af de fremtædende punkter ved telefonen.

Brugerinterfacet har kombineret en masse features, som skal give en helhedsfornemmelse, og en følelse af at alt kører intuitivt og flydende.

Starter man fra en ende af, har Arena forskellige startskærme at vælge imellem. Hovedskærmen er normal en startskærm med diverse genveje, som man selv kan redigere i. Herudover kan man vælge en startskærm med fokus på telefonbog, multimedie eller widgets.

Man kan frit ændre startskærm ved, at køre fingeren over skærmen. Man kan også trykke på genvejstasten nederst, og så får man en 3D-kvardrat, hvor man vælger skærm.

Går man dybere ind i systemet kommer man til selve menuen, som består af fire rækker; Kommunikation, Multimedie, Værktøjer og Indstillinger. I disse rækker vises fire funktioner eller features, men ved at køre fingeren over skærmen kører rækken videre til andre funktioner i samme kategori.

Under multimedie f.eks. er der musik, kamera, videokamera, galleri, mine ting, spil og programmer, samt FM-radio. Der vises dog kun fire af disse ikoner, som man så kan rulle igennem.

Alt menunavigation foregår i glidende bevægelser med 3D-figurer der bevæger sig rundt på skærmen. Samtidig får man respons via små rystelser i telefonen, så man vender sig meget hurtigt til navigationsdelen.

Desværre virker skærmen ikke helt optimal. Det er som om den ikke er helt lige så modtagelig for tryk som f.eks. iPhone, og man skal ramme lidt mere præcist.

En anden lille negativ bemærkning er, at menurækkerne ligger sig på langs, når man ligger telefonen på langs. Det er fint i sig selv, men på denne måde forsvinder tekstnavnet under ikonerne, og det kan virke meget uoverskueligt, da der pludselig er fire rækker med otte ikoner i hver – uden tekst.

S-Class kan bestemt betegnes som en succes. Det er et brugerinterface som sagtens kan gå i konkurrence med iPhone, og når man bevæger sig ind i telefonen, lærer man hurtigt hvordan man benytter alle funktioner. De ligger lige foran snuden på en.

Der er et par negative punkter, og et stort minus er at der ikke er tilknyttet en applikationsbutik til systemet endnu. Der er altså ikke mange muligheder for at udvide med spil og applikationer – det virker i hvert fald ikke sådan. Ellers skal der kun stå plusser ved S-Class. brugervenlighed og brugeroplevelse.

Læs del 1 af stortesten her…

Læs del 3 af stortesten her…

Læs del 4 af stortesten her…

Sidste nyt om iPhone

Redaktionen kunne ikke gøre andet end at følge op på fortællingen. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. 23/4/2009 publicerede redaktionen nyheden LG KM900 Arena – her er den – Du finder den her. Få også seneste nyt om sagen ved at trykke her..