Nanogrip – effektiv og smart mobilholder til bilen

TEST: Nanogrip er en alternativ holder til smartphonen. Perfekt i blandt andet bilen.

Nanogrip – effektiv og smart mobilholder til bilen

Det er forbudt at anvende håndholdt mobiltelefon i bilen, men ikke alle bilholdere er lige gode, hvilket fører til, at telefonen blot smides et tilfældigt sted i bilen.

Sådan har jeg i hvert fald haft det over en længere periode, med min gamle udtjente holder, der i sin tid, var et ganske dyrt bekendtskab.

Nanogrip har været den simple løsning, der fuldkommen har skrottet den gamle mobilholder. Nogle gange er de bedste løsninger, noget af det mest simple.

Nanogrip

Kan sidde overalt

Nanogrip er et ekstremt klæbende materiale, der kan holde stort set alt fast, også smartphones. Materialet klæber på begge sider, og der kræves ikke et fuldkommen plant underlagt, før det virker.

Min sidder et særdeles ujævnt sted hen over to forskellige flader, hvor den ene er kanten af bilens indbyggede bilradio.

Telefonen sættes blot på Nanogrip med et let tryk, hvorefter den sidder fast – MEGET fast.

Klistrer ikke

Underligt nok er den klæbende for- og bagside udført således, at materialet ikke smitter af eller laver mærker på telefonen.

Selv under de mest udfordrende forhold, griber Nanogrip fat om telefonen. Også når bilen forcerer bump på miljøvejen.

Jeg er på alle måder imponeret over klæbeevnen på dette produkt, der jo også kan holde andre ting fast. Så hvad enten der er tale om solbriller, nøgler eller småpenge, så er Nanogrip til stor hjælp.

Nanogrip

Konklusion: Skyl af i vand

Den høje klæbeevne betyder naturligt nok, at også skidt og støv kan klæbe sig fast til materialet, og over tid, vil evnen være nedsat. Præcis som med sugekopper, kræver det blot skylning under vandhanen, inden materialet genvinder sin kraft.

Jeg kan ikke finde ret meget negativt at sige om Nanogrip, da prisen også er i orden. Kun 75 kroner inklusive forsendelse.

Du skal være opmærksom på, at der i detailhandlen sælges produkter som minder om Nanogrip, men oftest klæber disse ikke nær så godt. Jeg kan derfor kun opfordre til, at købe originalen.

Nanogrip, ydelse og nytte, i forhold til pris, ender på 6 ud af 6 stjerner.

Læs mere om produktet på Nanogrip.dk.