Nokia 6 – En stor og enkel smartphone [TEST]

Nokias store budgettelefon byder på flere Nokia-fordele, men der er tydeligvis også sparet hist og her.

Nokia 6 – En stor og enkel smartphone [TEST]

Nokia er tilbage i år som mobilproducent, under en ny ledelse fra finske HMD Global. Visse af det hedengangne Nokias dyder levere videre i det nye selskabs produkter som Nokia 3, 5 og 8 såsom stærk byggekvalitet, god ydelse og lang driftstid.

I mellemklassetelefonen Nokia 6, har selskabet taget et af deres stærkeste – og mest prisvenlige – telefoner og skruet op for det hele. Her er større display, bedre kamera og et nyt design. Mon det rækker til at løfte det nye Nokias arv?

Se også:  Nokia 5 – Stærk og lækker til prisen [TEST]

Specifikationer Nokia 6

Mål: 154 x 75,8 x 7,9 mm, 169 gram

Skærm: 5,5″ IPS (1.980 x 1.080 pixels), 403 PPI
Processor: Snapdragon 430 (octa-core op til 1,4GHz, Adreno 505 grafik)
Lagerplads: 32/64 GB+ micro-SD
RAM: 3/4 GB
Kamera: 16MP f/2,0
Frontkamera: 8 MP, f/2,0 optik
Batteri: 3.000 mAh, micro-USB
Netværk: 2G/3G/4G Cat 6 LTE
Styresystem: Android 7.1.2 Nougat
Farver: Fås i blå, sølv, kobber eller sort
Pris: få den bedste pris på mobilpriser.dk

Ser du på Nokias øvrige kollektion af smartphones, vil Nokia 6 stå lidt ud, i forhold til selskabets line-up. Forkærligheden for metalkonstruktioner er igen at finde, men de bløde kurver er her erstattet med et mere kantet og maskulint look.

Designet minder godt nok om noget man har set før i Samsung Galaxy A-serie, men det er ikke noget dårligt udgangspunkt, da design til relativ lav pris netop er en A-seriens store salgsargumenter.

I hverdagen er Nokia 6 ikke ligefrem nogen kompakt størrelse – det er telefoner sjældent når de byder på et 5,5 tommer stort display. Det hjælper dog ikke på situationen, at rammen omkring displayet heller ikke er særlig slank.

Foran finder du de sædvanlige navigationsknapper under displayet, men home-knappen fungerer samtidig også som en fingeraftrykslæser til at låse telefonen op – det er altid en fin detalje.

Læs også:  Nokia 5 – det første møde [WEB-TV]

Nokia 6 test
Foto: Mobilsiden.dk

Godkendt display og lyd

Det er skærmen der er en af de helt store salgsargumenter i Nokia 6. Her byder telefonen nemlig på 5,5 tommers storskærm med Full HD opløsning. Denne fungerre skam også ganske kompetent, selvom den ikke helt kan måle sig med det, du finder i dagens toptelefoner.

Alt står skarpt og veldefineret, omend den i enkelte tilfælde kunne trænge til et skud mere farve, lysstyrke og kontrast – eksempelvis under fuld solskin.

Displayet akkompagneres af et lydsetup, hvor en højtaler i bunden og en frontvendt ditto sammen leverer stereolyd. Der især den i bunden der spiller højt, så du skal være opmærksom på ikke at skærme for den.

Lyden er egentlig rimelig god for sin klasse, omend du selv med det billige medfølgende headset får endnu bedre lyd.

Nokia 6 test
Foto: Mobilsiden.dk

Lidt flere kræfter efterlyses

Selvom Nokia 6 er iklædt et fint metaldesign, er den indmad du finder ikke særlig adeligt.

Mobilen drives frem af en Snapdragon 430 octa-core, hvilket er tilstrækkeligt, men man mærker af og til at den kun snurrer med 1,4 GHz, mens andre mellemklassetelefoner snurrer 50 pct. hurtigere.

Heldigvis er Nokia 6 ledsaget af 3 eller 4GB RAM samt 32 til 64GB lagerplads alt efter version. Det vil række til de fleste almindelige brugere, da lagerpladsen også kan udvides via et micro-SD kort.

Det rækker altså til dagen og vejen, men får ikke mig til at glemme at der findes andre telefoner i samme prisleje som kan yde mere.

Læs også:  Android O kommer til Nokia 6, 5 og 3

Batteriet på 3.000 mAh er også tilstrækkeligt, men det kræver også sin strøm at holde det relativt store display kørende hvorfor man ikke få meget mere end en enkel dags almindelig drift ud af telefonen.

Selve opladningen foregår via micro-USB, men det foregår rimelig tjept via den medfølgende 10W oplader. 0 til 64% klares på en time, mens den fulde optankning kræver knapt to timer i alt.

På netværksfronten gør Nokia 6 det udmærket. Den slutter sig til 4G-netværket som den skal og ryger kun sjældent af de hurtige 4G-bølger.

Nokia 6 test
Foto: Mobilsiden.dk

Ren android

Under den nye ledelse fra finske HMD Global vrager Nokia samtidig tidligere tiders styresystemer for i stedet at satse udelukkende på Googles Android-styresystem. En klog beslutning for Windows til smartphones er stendød den dag i dag.

Nokia 6 tager ubetinget imod Googles Android ved at benytte en ren Android 7.1.2 – med løfter om månedlige opdateringer. Her ingen bloatware eller anden unødvendigt fryns. Det eneste software der følger med er Googles egen softwarepakke samt en enkel app til at styre FM-radioen.

Helt frisk og fersk er softwareoplevelsen dog ikke, for selvom den nyeste Android 8.0 Oreo blev udgivet tilbage i august, er den nyeste version af Android-styresystemet altså ikke til at få endnu. De lovede månedlige opdateringer til Android handler derfor udelukkende om hyppige funktions- og sikkerhedsop-dateringer. Disse er dog garanterede i mindst to år, hvilket man sjældent oplever i dette prisleje.

Se også:  Nokia 3, 5 og 6 får Android 8.0 Oreo inden 2018

Nokia 6 test
Foto: Mobilsiden.dk

På kamerafronten byder Nokia 6 på 16 megapixels med en relativ lysstærk f/2,0 optik. På papiret er det lovende, men man bliver dog hurtig klar over, hvorfor Nokia har gemt det fine Zeiss-navn til selskabets dyrere Nokia 8.

I dagslys gør kameraet det godt – her er fine detaljer, pæne farver og en rimelig dynamik. Fokusering foregår ikke hurtigt, men opleves nu heller ikke som decideret langsom.

Det er dog i mørke, at budgetkameraer typisk får det svært, og her viser Nokia 6, at den ikke kan måle sig med mellemklassens bedre kameramobiler. Resultaterne er mørke, grynede og detaljerne er ikke til at spotte i skyggerne.

På videofronten er indtrykket heller ikke særlig godt. Her er ingen stabilisering af nogen art, hvilket hurtigt gør optagelserne irriterende at se på.

Se også:  Sammenligning mellem Nokia 8 og Nokia 6: Her er forskellen

Det frontvendte kamera på 8 megapixels er her mere overbevisende. Det formår at klare sig mindst lige så godt – hvis ikke bedre – end det klassen som regel byder på.

Nokia har generelt imponeret med sine smartphones i år. Fra den helt billige Nokia 3310 til den fineste Nokia 8 har selskabet budt på lækre materialer, gode funktioner samt fin ydelse til en relativ skarp pris.

Nokia 6 synes lidt at være undtagelsen. Det er på ingen måde nogen inkompetent mobil, men den leverer ikke nær så meget valuta for pengene som sine søskende. Igennem hele testperioden har jeg haft svært ved at se hvordan denne mobil hæver markant sig over den langt mere prisvenlige Nokia 5.

Det bliver derfor til fire ud af seks stjerner.

Få den bedste pris på mobilpriser.dk

Fordele:

  • Ren Android
  • Pænt design
  • Fin display og lyd

Ulemper:

  • Middelmådig ydelse
  • For stor og kluntet for sin størrelse
  • Relativ dyr ifht. konkurrencen

Opdateringer på sagen

Redaktionen har fulgt sagen og her er den seneste opdatering. mobilsiden kunne ikke lade være. 13/12/2017 stillede igen redaktiornen skarpt på temaet med en sag med fokus på Nu kommer smartphones med fingeraftrykslæser i skærmen – Artiklen finder du her. Og sidste punktum er endnu ikke sat. Klik her for at se de sidste nyheder..