Nokia 6210 Navigator (produkttest)

GPS kommer i flere og flere mobiler, og Nokia 6210 Navigator er et godt eksempel på det. Læs her hele testen af den nye smartphone...

Nokia 6210 Navigator (produkttest)

Nokia 6210 Navigator er et eksempel på trenden indenfor mobiltelefoner og navigation i øjeblikket. GPS skal udbredes til alle, og skal ikke ses, som en ypperlig topfunktion længere, men som en hverdagsfeature, som skal være nemt tilgængelig.

6210 Navigator skal være et skridt på vejen mod den fremtid. Men telefonen er præget af, at være en GPS-mobil. Nokia selv har i hvert fald selv svært ved, at fremhæve andet ved mobilen – som dog også skal være god til internet.

Sandheden er at 6210 Navigator er en typisk Series60-smartphone, der bliver leveret i et lækkert slider-design plus en del funktioner. GPS er det eneste, der skiller sig ud.

Nokia 6210 Navigator artikelfoto

GPS – nu skal det virke!

Som nævnt er 6210 Navigator et skridt i udviklingen, der skal vænne forbrugerne til GPS i dagligdagen. Derfor er det første essentielle punkt, at navigation skal være lige så nemt, som at skrive en sms.

Og det ser umiddelbart også godt ud. Hvis man synes det tager for lang tid, at åbne menuen, er der en dedikeret navigationsknap, der starter programmet ‘Kort’ (bedre kendt som Nokia Maps). Så beder telefonen om, at oprette forbindelse til internettet, og har man fået tilsendt sine indstillinger, virker det simpelt.

Herefter opretter telefonen forbindelse til GPS-satelliterne, og så er du i princippet kørende.

Udgangspunket er ‘Min position’, hvor du på et kort, ser hvor du er. Direkte i interfacet søger du derefter, efter en adresse, forlystelse, restaurant eller andet, og du kan så vælge, at gå dertil, køre dertil, tilføje som foretrukne, etc. Det bliver faktisk ikke meget simplere.

Alt, undtagen satellitkort-funktionen, virker perfekt. Programmet er hurtigt, fejlfrit og vigtigst af alt brugervenligt. Og alligevel har Nokia fået plads til lidt ekstrafunktioner, som man dog ikke behøves benytte, hvis det hele skal holdes på et minimum.

GPS’en fungerer desuden super godt, både hvis man er i bil eller på gåben.

Kæmpe succes, hvor seks ud af seks stjerner slet ikke er nok. Det er simpelthen skønt, at se hvordan Nokia endelig har fået det til at køre. 6210 Navigator er virkelig et stort skridt mod udbredningen af GPS.

Internetmobil? Kom igen…

Udover brugervenligheden og GPS skal være i top, skulle 6210 Navigator også være god til internet. Men det kan man godt starte med, at glemme.

3G og Turbo 3G understøtter telefonen, men det er efterhånden også et krav for en smartphone i den klasse. Men WLAN er der intet af, hvilket igen vækker spørgsmålet: hvorfor fokussen på internet?

Browseren i telefonen er den helt sædvanlige fra Nokia, som ærligt talt ikke er særlig meget værd. Den er langsom, navigationen er besværlig og brugervenligheden fra Nokia Maps er fuldstændigt forsvundet. En skam når Nokia nu vælger, at fokusere på det.

I stedet burde Nokia have valgt, at fremhæve brugervenligheden endnu mere eller måske dagligdagsfunktionerne.

Digitalkameraet på 3,2 megapixels er af glimrende kvalitet, og skærmen er super både til billedtagning, videoafspilning og hvad man ellers ønsker, at bruge den til.
Musikafspilleren er ligesom fra MusicXpress-serien, og er ligeledes til topkarakter. Og så skal man ikke glemme kontorfunktionerne, den nemme Bluetooth-opkobling og muligheden for ekstra S60-prorgrammer.

Andre negative og positive punkter

Designet er stilrent, lækkert og holdbart. Slider-mekanismen virker solid, og generelt virker det, som om 6210 Navigator er lavet i holdbare materialler. Stort plus.

Den dedikerede navigationsknap er overflødig, og så sidder den i vejen. Slet-knappen og læg på-knappen er desuden nemme, at bytte rundt på, og man kan nemt blive irriteret over det. Lille minus.

Alt brugervenlighed er i top. Alt opsætning er nemt, selv Nokia PC Suite, forbindelse med Bluetooth til headset og computer, programinstallering og musikoverførsel er nemt. Stort plus.

Vægten er en smule stor – det samme gælder tykkelsen. Alligevel ligger 6210 Navigator godt i hånden, og den store skærm retfærdiggører det en smule. Dog stadig, et lille minus.

Hurtigheden i menuerne hænger sammen med brugervenligheden. Alt går som en leg, der er ingen ventetid, og man kan frit udforske sin telefon uden drillede forhindringer. Stort plus.

Konklusion

Helt ærligt, glem alt det med internetfunktionaliteten. Nokia har begået en fejl ved at nævne internet som et hovedpunkt, men det skal 6210 Navigator ikke straffes for. Internettet er bare ikke godt, men det kan man rette op på ved, at erhverve sig en Opera-browser eller lignende. Hip hurra for Series60.

Nokia 6210 Navigator er en fremragende mobil. GPS-delen fortjener uendeligt ros, og det samme gælder brugervenligheden. Her får du altså en smartphone spækket med funktioner – ja selv et rigtig godt kamera, og alligevel er alt simpelt og nemt.

Det giver en helt dejlig fornemmelse i maven, når jeg slår fast, at Nokia 6210 Navigator får seks ud af seks stjerner. Virkelig en komplet telefon uden bøvl. Skide godt Nokia!

Videre om emnet

Siden vi bragte denne nyhed er der kommer nyt i sagen. mobilsiden fortsatte fortællingen. 12/8/2008 gik vi videre med en artikel der tunede ind på Rygter: Motorola Alexanders bror Atila – Læs den her. Læs også seneste nyt om emnet her..