Nokia E72 – (mobiltest)

Test: Nokia E72 følger op på den halvandet år gamle E71. Arven er tung at løfte - måske også for tung. Vi har testet Nokia E72.

Nokia E72 – (mobiltest)

Denne serie af erhvervstelefoner fra Nokia har for mange brugere været en kæmpe succes. E61 blev til E61i og E71 blev til E72. Gang på gang har produktet udviklet sig positivt.

Først og fremmest er designet noget af det bedste på markedet, inden for denne kategori. Bagsiden er i rustfrit stål, og og som helhed opleves E72 som et kvalitetsprodukt.

Med årene er mobilen blevet tyndere, lettere og mere stilren, men når E72 sammenlignes med E71, er der denne gang næsten ingen forskel på tallene.

Fakta:
Nokia E72 / Nokia E71 / Nokia E61i

Bredde: 58 mm / 57 mm / 70 mm
Højde: 114 mm / 114 mm / 117 mm
Tykkelse: 10 mm / 10 mm / 14 mm
Vægt: 128 g / 126 g / 150 g

Nokia E72 nyt artikelfoto
Nokia E72

E72 har stadig et fremragende tastatur

Nokia E72 har et komplet QWERTY-tastatur, og de danske karakterer æøå kan vælges, uden at skulle bruge en ekstra funktionstast.

Selvom tasterne er små, er deres udformning og overflade fremstillet, så forholdsvis store fingre stadig rammer rigtigt.

I mørke opgivelser tænder tasternes baggrundslys, så man fortsat kan se. Dette er en naturlig, men fed detalje.

Udover, at mobilen har genvejstaster til kalender, kontakter og mail, byder tastaturet også andre genveje. Udover den normale lydløs-funktion findes også Bluetooth tænd/sluk, samt mulighed for at aktivere fotolyset som lommelygte – som i øvrigt giver et VIRKELIGT kraftigt lys.

Selvom E72 har hele alfabetet repræsenteret, er der også direkte adgang til taltasterne der kendes fra almindelige mobiltelefoner. Således er midten af tastaturet multifunktionstaster, der fungerer som tal, når det er påkrævet.

Nokia N72 nyt artikelfoto
Nokia E72

Løft i brugerflade og menu

Nokia E72 kører på systemet S60 (tredje udgave) og det grafiske layout er løftet i forhold til E71, dog er de fleste funktioner de samme som tidligere.

E72 kan synkronisere med “Mail For Exchange” op mod Microsoft Exchange-server, men det er også muligt at installere en helt almindelig mailadresse, som f.eks. Gmail på mobilen.

Programlisten tæller alt fra Adobe PDF, regnemaskine, ordbog, lydoptager, musikafspiller, radio, fem megapixels kamera, kalender og meget andet.

Også Nokia Maps 3.01 (også kendt som Ovi Maps) er med på mobilen. Navigationsdelen kan afprøves gratis i ti dage, og kortmaterialet er installeret på det medfølgende 4GB microSD-kort, så man ikke behøver være online for at benytte kortprogrammet eller navigationen.

Nokia E72 nyt artikelfoto
Nokia E72

Foto og musikkvalitet

Det fem megapixels kamera er nogenlunde kvikt til at starte op, og fokuseringen sker ligeledes i en hastighed, der er til at holde ud.

Billederne er næsten kvadratiske, men har en rimelig kvalitet, specielt set i forhold til, at de ikke kommer fra en “fotomobil”, men en “erhvervsmobil”.

Musikafspilleren er fuldkommen den samme, som findes i andre mobiler i N og E-serien, og lydkvaliteten er udmærket.

En rigtig godbid i E72 er, at stikket til hovedtelefoner ikke længere er 2,5 mm som i E71, men 3,5 mm, som er standard. Det betyder, at dine egne hovedtelefoner kan tilsluttes.

Billeder taget med Nokia E72

Rimelig internet adgang

I forhold til forgængeren er E72 lidt hurtigere på internettet via Turbo 3G. Alternativt kan man vælge at benytte det trådløse netværk.

Internetoplevelsen er rimelig, men ikke imponerende.

Man kan sagtens åbne rigtige hjemmesider, og navigere fornuftigt rundt på dem – men de mobiltilpassede websites er at foretrække.

Vi savner, at Nokia laver en rigtig fed og moderne mobil internetoplevelse, sådan som både Apple og HTC har formået.

Nokia E72 nyt artikelfoto
Nokia E72

Konklusion: Et skridt frem – men er det nok?

Da vi testede Nokia E71 kunne vi næsten ikke få armene ned. For halvandet år siden var mobilen for alvor en lækkerbisken for erhvervssbrugerne.

Nærlæses specifikationerne for E72 er der da også forskel – f.eks. hurtigere Turbo 3G-netadgang, bedre kamera og et friskere design. Men jeg er ikke overbevist om, at E72 nødvendigvis er værd at give ekstra for.

Nokia har beholdt alle de gode ting fra E71 og tilføjet nogle nye. Men der er sket for lidt udvikling det seneste halvandet år. Specielt er det ærgerligt, at hastigheden i betjeningen ikke er optimeret yderligere, eller at internetbrowseren ikke lever op til en nutidig standard.

Nokia E71 kan uden abonnement købes til lige under 2.500 kroner, mens E72 aktuelt ligger omkring 3.200 kroner. Så det gode råd lige nu er, at vælge E71 hvis du selv skal betale. Betaler jobbet mobilen skal du naturligvis kræve en E72.

Nokia E72 er som forgængeren en stabil arbejdshest, som fint har strøm nok til to arbejdsdage – også Bluetooth forbindelse fungerer perfekt.

Men samlet set kan vi ikke give mere end fem ud af seks stjerner. E72 ER en fed mobil, men der er sket for lidt.

Læs også
 – Mobiltest: Nokia E71

Opdateringer af emnet

Meget er sket siden redaktionen skrev artiklen. mobilsiden fortsatte historien. 3/12/2009 samlede vi op på historien og publicerede en artikel der tunede ind på Samsung Galaxy Spica GT-I5700 (mobiltest) – Nyheden kan læses her. De seneste nyhedsartikler om temaet “internet” finder du her..