OnePlus 3T – Fortsat et fantastisk køb [TEST]

Med OnePlus 3T har OnePlus har taget den glimrende OnePlus 3 og gjort den endnu bedre. Resultatet slår gnister.

OnePlus 3T – Fortsat et fantastisk køb [TEST]

OnePlus 3 hittede, da den første gang kom på besøg på mobilsiden.dks redaktion. Her var en mobil der ikke bare så og lød god til prisen – den var faktisk en gennemførst smartphone der vil tilfredsstille langt de fleste – og såmænd også dem der ikke vil spendere spidsen af en F-35’er på en mobil.

Nu er den så tilbage, prisbomben, med fornyede kræfter i OnePlus 3T.

Der er ikke ændret det store – men noget er der sket, for nu kan du få mere af det virkeligt hjælper i hverdagen: mere batteri, mere performance og mere lagerplads.

Prisen er dog vokset lidt – spørgsmålet er så: er den fortsat en af de bedste smartphones penge kan købe?

Se også:  OnePlus 3T lanceret – en turboladet OnePlus 3

OnePlus 3T
Foto: OnePlus.net

Specifikationer OnePlus 3T

Mål: 152,7 x 74,7 x 7,35 mm, 158 gram
Skærm: 5,5″ AMOLED (1.920 x 1.080 pixels), 401 PPI
Processor: Qualcomm Snapdragon 821, 2+2 quad-core op til 2,4 GHz. Adreno 530 grafik
Lagerplads: 64/128 GB
RAM: 6 GB
Kamera: 16 megapixel (Sony IMX294-sensor), f/2.0 optik med OIS, 4K video + 16 megapixel front
Batteri: 3.400 mAh, Dash-kvikoplader, USB Type-C
Netværk: 2G/3G/4G Cat 12. LTE, Dual-SIM
Styresystem: Android 6.0.1 Marshmallow, Oxygen OS
Farver: Fås i gunmetal grå eller champagneguld
Andet: Fingeraftrykslæser, mute-knap til notifikationer
Pris: fra 3.290 kroner

OnePlus 3T
Foto: Mobilsiden.dk

Som to dråber vand

Jeg var i sin tid vild med OnePlus 3’s design – et halvt år senere er jeg stadig ikke blevet træt af det. Det ern god ting, for 3T er helt og afdeles identisk med sin forgænger.

Du får altså samme lækre metalklædte smartphone som før med kurver der forener et tyndt kabinet med børstet metal og smalle kanter der får hele herligheden til at virke endnu tyndere.

Eneste detalje der røber at her tale om den nye 3T’er er den ny grå variant som er halvanden tone mørkere end tidligere. Den guldfarvede variant er dog 100% identisk med sin forgænger fra foråret.

Se også:  OnePlus 3 – En forbløffende god smartphone [TEST]

OnePlus 3T
Foto: Mobilsiden.dk

Samme skærm og lyd

Når mobilen er tændt, er der heller ikke det store nyt at skrive hjem om. Skærmen er fortsat en stor størrelse på 5,5 tommer der giver godt med albuerum til apps og spil.

Den er både farve og kontrastrig, noget som kendetegner AMOLED-teknologien fra skærmpanelet. Nu kan du dog indstille den til den mere farveægte sRGB-standard. Så er farverne mere afdæmpede, men mere naturtro.

På lydsiden er der heller ikke nyt at skrive om. Der spilles fortsat højt, men med samme hule og småskingre lydprofil som før.

Læs også:  OnePlus 3 klarer holdbarhedstest på imponerende vis

OnePlus 3T
Foto: Mobilsiden.dk

Nye kræfter og nyt batteri

Det er altså under metaloverfladen at OnePlus 3 er vokset – nu er det Qualcomms videreudvikling af Snapdragon 820 der regerer, og den er, på papiret, 10 procent hurtigere end før.

I det daglige har jeg dog ikke bemærket det store boost i forhold til forgængeren. Mobilen var dengang blandt de hurtigste Android-smartphones du overhovedet kunne få – og det er den stadig.

Den er opfører sig faktisk på samme måde som Googles Pixel-mobil – men det overrasker egentlig ikke, for de to kamptelefoner deler samme processor. OnePlus 3T har da bare 2GB Ram at arbejde med.

Se også:  Huawei Mate 9 processor testet: slår flere rekorder

Det der har begejstret positivt hos 3T er dog det nye, større batteri. Med et 3.000 mAh stort batteri leverede OnePlus 3 i forvejen ganske fornuftige batteritider. I 3T har OnePlus fundet plads til et 13 % større batteri, der nu gemmer på hele 3.400 mAh – og det kan bestemt mærkes.

OnePlus 3 kan snildt klare sig igennem en intensiv dags brug med mange timers skærm tændt, og det er bestemt ingen undtagelse med OnePlus 3T. Ja, faktisk er der, ikke overraskende, ganske tydelige forbedringer at finde på batterifronten.

Igennem testperioden har jeg kunne presse i gennemsnit 28 timers intensivt brug ud af OnePlus 3T, hvor skærmen har været tændt i gennemsnitligt lige knap 6 timer på automatisk lysstyrke. Det er med andre ord mere end rigeligt til at klare dig igennem en hel dag, og hvis du tilmed har et lettere mobilforbrug end undertegnende, kan du formentlig sagtens få to dages driftstid ud af OnePlus 3T.

Du vil nemlig opleve en fremragende standbytid på iPhone-niveau. Faktisk kan du lade OnePlus 3T ligge på sengebordet på en hel nat, og batteriet er fortsat på enten 100 % eller 99 %. Bedre bliver det ikke.

Den glimrende præstation af batteriet toppes af en lige så glimrende lynopladning. OnePlus gør igen brug af sin egen Dash Charging-teknologi, som ganske enkelt bare er hurtigere end konkurrenterne. OnePlus 3 udmærkede sig ved at blive ladet helt op til 64 % på kun 30 minutter. Så hurtig er OnePlus 3T dog ikke længere på grund af det større batteri. På samme tid, 30 minutter, bliver tanken ladet op til 57 %, hvilket stadig er ufattelig hurtigt. Cirka 1 time og 20 minutter skal du samlet set bruge på at lade OnePlus 3T op fra 0-100 %, hvilket gør den hurtigere end de 90 minutter, det tager Samsung Galaxy S7.

En af de seneste topmodeller, som OnePlus 3T er oppe imod, er Googles Pixel-smartphone. Hvad angår batteritid, skærmtid og opladning klarer OnePlus 3T sig markant bedre.

Samtalekvalitet, dækning og datahastigheder

Takket være den nye Snapdragon 821-processor med dets indbyggede modem vil du opleve glimrende dækning naturligvis forudsat at dit teleselskab leverer et tilstrækkeligt signal. OnePlus 3T drøner bare derudad. Ved 5 speedtests lykkedes det konsekvent at opnå fornemme downloadhastigheder på 130-153 Mbit/s på TDCs mobilnet, og med Cat. 12 downloadhastigheder på op til 600 Mbit/s er det altså ikke hardwaren, der sætter begrænsningerne.

Opkaldskvaliteten skiller sig hverken negativt eller positivt ud. Den er blot, du kan forvente af en smartphone. Det samme gælder for WiFi-signalet i OnePlus 3T, som der heller ikke er noget at påpege ved.

Se også:  Test fastslår, hvem der har Danmarks hurtigste netværk

OnePlus 3T
Foto: Mobilsiden.dk

Android-software med Nougat-smag

Ligesom OnePlus 3 kører den nye 3T fortsat med Android 6.0.1 Marshmallow, men det er med en ny udgave af firmaets OxygenOS-softwaretilpasning, hvor der er hentet inspiration fra Googles seneste Nougat-udgave af Android, som er klar til telefonen i december måned.

De mest nævneværdige ændringer i OxygenOS 3.5 er et notifikationspanel med nye ”quick settings”-felter hentet fra Android 7.0 Nougat. Nu kan du endnu nemmere slå hurtige indstillinger til og fra samt ændre rækkefølgen af disse.

Der er også sket små designændringer i hjemmeskærmens venstre ”Shelf-”panel med hurtig adgang til widgets og andre nyttige genveje lige som du vil bemærke, at OnePlus nu inkluderer en lang række nye apps som alternativ til Googles. Disse inkluderer: Beskeder, Kontakter, Galleri, Vejr, Ur, Musik, Lommeregner og Lydoptager. Nuvel, de er nydeligt designet, men samtidig også en anelse overflødige, for de kan intet, som Googles eksisterende apps ikke i forvejen kan.

OnePlus holder sig fortsat i høj grad til ’standard’-udgaven af Android og undlader at foretage for mange tilpasninger af designet i modsætning til de fleste andre smartphone-producenter. Dermed er betjeningen af softwaren generelt utrolig nem at gå til og meget intuitiv uden nogle dikkedarer. Det bør, i teorien, også gøre det muligt at udsende hurtigere softwareopdateringer, fordi der ganske simpelt ikke skal foretages nær så mange ændringer, men det er et sted, hvor OnePlus fortsat har noget at skulle bevise.

OnePlus 3T
Foto: Mobilsiden.dk

Kamera med små forskelle

Alt i OnePlus 3T har indtil videre været en topmobil værdigt: design, ydelse og software har alt sammen været en fornøjelse.
OnePlus 3T arver dog samme kamera som hos forgængeren og det er, som dengang, godt, men det mangler det sidste skud kvalitet for virkeligt at markere sig som en toptelefon. Kameramodulet er dog i denne omgang beskyttet af et lag safirglas, hvilket altid er en god ting for langtidsgholdbarheden.

Autofokus lader sjældent vente på sig, men det udviser dog lidt tøven under de sværeste lysforhold.

Læs også:  OnePlus 3 udgår snart – sidste chance hvis du skal have den

Jeg oplever dog samme svaghed som før, når der bliver helt mørkt. Her synes kameraet automatisk at foretrække at skrue maksimalt op for ISO’en – hvilket giver meget støjfyldte fotos. Her kan du, som før, slå over i den manuelle tilstand og få langt bedre resultater.

Selve kamera-app’en er fortsat skruet godt sammen. Det tager kun få svirp at skifte indstillinger for at få det helt perfekte billede. Særmodes som HDR og Panorama leverer også glimrende resultater, og skal billedet op og hænge på væggen, kan du med RAW- og HD-tilstand få ekstremt detaljerede fotos.

Frontkameraet får i denne omgang dobbelt så mange pixels at arbejde med. 16 megapixels lyder lovende – men det er stadigt et fiksfokusobjektiv der arbejdes med og der er derfor kun marginalt flere detaljer at få øje på i selfierne.

På videofronten er kameraet uændret i forhold til før. OnePlus lover godt nok, at softwaren her skulle være fintunet, men det er ikke noget der træder frem i resultaterne.

Den optiske stabilisering og fokuseringen er fortsat en tand bagud i forhold til konkurrenterne fra Samsung, Sony og Apple – men de gode farver og kontrast er fortsat at finde.

OnePlus 3T
Foto: Mobilsiden.dk

Samme konklusion som før

I foråret kunne jeg konkludere, at OnePlus 3 var en high-end mobil for få penge. Den konklusion behøver der ikke at rokkes ved – OnePlus 3T er mindst lige så lækker som sin forgænger.

Prisen er dog røget en smule i vejret – hvor du før fik hele herligheden for lige under tre tusinde kroner, skal du nu slippe tre hundrede kroner ekstra for den billigste 3T’er med 64GB lagerplads.

Det er jeg som sådan også villig til, og de 3.600 kroner en 128GB variant løber op er stadigt yderst fornuftige.

Jeg synes dog, at OnePlus 3T fortjener at få pillet en halv stjerne i forhold til før – for konkurrenter som Samsung Galaxy S7, LG G5, Huawei P9 og Nexus 6P er faldet markant i pris i mellemtiden. OnePlus 3T rager derfor ikke nær så voldsomt ud som forgængerne når det kommer til valuta for pengene.

Se også:  OnePlus 3T i tal: Pris, specs og tilgængelighed

De bliver derfor til 5½ stjerner ud af 6 mulige.

Fordele:

  • Lynhurtig i brug
  • Eksklusivt design og forarbejdning
  • Flot display
  • Skarp pris
  • Turbo-oplader
  • Dual-SIM

Ulemper:

  •  Kamera kan stadigt forbedres
  • Prisen er røget lidt i vejret
 

Videre om emnet

Der er kommet nyt i sagen. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. 21/11/2016 kørte vi sagen; Overblik: OnePlus 3T lanceret, Xiaomi Mi 5s test og flere Google-nyheder – Følg det videre forløb her. Tjek også seneste nyt om temaet her.