RugGear Power Bank – mindre strøm, flere tæsk [TEST]

Det er ikke alle powerbanks der er født lige. RugGear Power Bank er skræddersyet til action-folket.

RugGear Power Bank – mindre strøm, flere tæsk [TEST]

Ruggears lineup er tænkt til feltet: alt fra campingturen til slagmarken skræmmer ikke en RugGear enhed. Sidst testede telefon fra den kinesiske producent frygtede da heller slag, stød, vand eller anden mishandlen. Og når man er ude i felten, ja, så der er ofte langt til en stikkontakt.

RugGear RG970 anmeldelse – byggepladsens smartphone

RugGear svar til det strømhungrende friluftsmenneske hedder ganske enkelt Power Bank. Selve enheden er i lige så støv, stød og vandtæt som de enheder den skal levere strøm til. Det betyder at den kan overleve fald på halvanden meter samt at blive dyppet i en meter vand i en halv time. Dermed skriver RugGear sig índ i en meget snæver kreds af hårdføre batteri-opladere.

Det rå ydre, gør Power Banken tungere og mere buttet end batteri opladere med samme kapacitet. Den kan godt være i jeans-lommen, men målene på 11,5 x 9 x 3 cm, og vægten på 245 gram gør, at den kan mærkes. De forvoksede mål gør dog ikke at den kan flyde, ærgerligt, for så ville den være oplagt til sejlerfolket.

Noget større end sammenlignelige batteriladere

Ikke til strømslugere

Specifikationslisten lover at den kan holde på 6600 mAh strøm. Eller godt 4 iPhone 5s opladninger (1560 mAh per styk) eller en enkel retina iPad mini opladning (6300 mAh) – nok til de fleste weekendudflugter. Power Bank lades op om aften via micro-USB og den er klar ved dagsgry. Ladetider er tilsvarende til en almindelig mobil-oplader, men sløvere end tabletters ditto.

I praksis leverede Power Bank dog ikke helt det lovede. På udflugt med en HTC One (m8), hvis store skærm og hurtige processor kræver et 2600 mAh stort batteri, løb tanken tør før tid. Lige knap 2 opladninger blev det til, og batteriet må derfor formodes kun at holde omkring de 5000 mAh. iPad og tablets i fuld størrelse kan ikke regne med at blive ladet fuldt op.

RugGear kan mere end bare at stå for strømmen, den kan også stå for lyset. En indbygget hvid pære får Power Banken til at fungere som lommelygte – næsten. Den indbyggede pære er nemlig ikke synderlig kraftig, på højeste blus matcher den kun en typisk knapcelle cykellygte.

Blå lysdioder viser, hvor meget strøm Power Banken har tilbage. Her sammen med Samsung Galaxy S5.

En rå men dyr fornøjelse

Ruggears Power Bank skuffer lidt ved at levere lidt mindre end lovet, men dens ukuelige natur er stadig omvejen værd, for vand og stødtætte batteripakker er et sjældent syn. Der hvor Ruggear Power Bank bliver svær at forsvare er på prisen.

Til en dagspris på 680,- kroner placerer den sig i et prisleje som kun meget få, ekstra store, batteriladere befinder sig i. I denne anmeldelers øjne er det for dyrt, for man kan erhverve sig to eller tre tilsvarende til samme pris, de vil bare ikke være vandtætte og hårdføre, men så har man i det mindste en eller to ekstra som backup.

Er vandtæthed et must, kan man søge på amazon.co.uk, hvor lignende opladere kan erhverves for under det halve.

RugGear Power Bank får derfor 3 ud af 6 mulige stjerner.

Det betyder mobilsiden.dks karakterer.

Fordele
Støv-, slag- og vandtæt
Indbygget lys

Ulemper

For dyr
Kapacitet kun på ca. 5000 mAh
Lysdioden er for svag