Samsung T9, mp3-afspiller (produkttest)

God lyd, velfungerende headset, lækkert design. Hvad mere kan man forlange?

Samsung T9, mp3-afspiller (produkttest)

Design

T9 har et revolutionerende lækkert look. Den har højglans skærm på 1,8 tommer, som er utrolig behagelig at kigge på. Kanterne er bløde, som smaller en anelse mere ind nede i bunden. Den ligger forrygende godt i hånden, og det glatte materiale samt ydre føles godt.

Farven er sort med en anelse sølvmetal farve i siderne. Denne sølvfarve gælder også for knapperne på siden af mp3-afspilleren. Desuden har den en stor sølvknap lige i midten af fire sorte knapper med pile. Den sorte grundfarve gør T9 tidløs, og den passer til såvel unge som ældre, samt til mænd og kvinder.

T9 er udstyret med et rigtigt godt batteri, som kan give op til 30 timers spilletid. Dette er ikke blot et salgsargument, men vitterligt sandheden. Dens batteri holder utrolig længe, dog har jeg ikke siddet fremme med stopuret, for at se om den nåede op på præcis de 30 timer. Men bestemt en lang levetid og spilletid.

Funktion

Menuerne i T9 er utrolig overskuelige og dermed lette at finde rundt i .

Musikoverførslen forløb uden nogle problemer whatsoever. I løbet af få sekunder vha. det tilhørende USB-kabel fik jeg lagt musik fra min bærbare over på T9. Endvidere kunne man også overføre musik vha. det medfølgende software.

Lyden er fabelagtig, hvad enten det drejer sig om pop-, rock eller heavy metalnumre. Desuden afprøvede jeg også nogle rock-ballader, som bestemt kom til fulde udtryk på T9. En dejlig oplevelse fra start til slut.

T9 understøtter bl.a. følgende formater: MP3, WMA, OGG, JPEG og MPEG4. Ud over musik, kan den også bruges til billeder, musikvideoer og film.

T9 kan kobles sammen med et headset, som efter hensigten skulle kunne gøres via Bluetooth. Dette havde jeg desværre ikke held med. Så der må I selv prøve jer frem. Men det ville da bestemt være en lækker finesse, hvis også denne fungerede optimalt.

Det medfølgende headset, er holdt i samme sorte farve, med en anelse sølvmetal farve indimellem. Så headsettet står bestemt godt til mp3-afspilleren. Headsettet er behageligt at have på og lyden er god.
Man kan også benytte eget headset, hvis blot det passer til en 3,5mm jack stik.

Samsung T9 kommer i tre versioner med enten 1, 2 eller 4 GB hukommelse.

Konklusion

Denne Mp3-afspilleren er bestemt værd at tjekke ud.

Det er let at overføre musik til den, og lyden er helt i top.

Designet er lækkert og ligeså er materialet. Det medfølgende headset er ret okay, men et trådløst vil give endnu mere frihed.

Historiens videre forløb

Efterfølgende kom der nyt om emnet. mobilsiden fulgte op på historien. 5/11/2007 publicerede redaktionen et indlæg om Sony Ericsson K770i – lækker lilla (produkttest)Klik her for den påfølgende artikel.. Læs også seneste nyt om emnet her.