Sony Ericsson G700 (produkttest)

G700 indeholder trykfølsom skærm og almindeligt tastatur. Sættes det sammen med menuen, er det tydeligt at brugervenligheden er i højsædet.

Sony Ericsson G700 (produkttest)

Ud fra de tekniske specifikationer, er det ikke nemt, at se præcis hvad tanken bag denne telefon er. Den indeholder musikafspiller og radio, men kaldes ikke Walkman. Den indeholder et nogenlunde kamera, men der er ikke autofokus. Der er understøttelse af 3G, men ikke Turbo 3G. Det er ganske enkelt ikke helt tydeligt, at se hvad denne telefon skal sælges på, indtil man prøver den.

Brugervenlighed

Man finder meget hurtigt ud af, at det er brugervenlighed og nem adgang til alle telefonens funktioner, der kendetegner denne mobil. Det er ikke meningen, at den skal være højdespringer i nogle tekniske katagorier, her skal alle kunne være med.

Telefonen kombinerer en 2,4 tommer stor touchskærm, med et ganske almindeligt tastatur. Dette giver en hel del fordele, når du benytter telefonen, istedet for at vælge menupunkter med navigeringsknappen, kan man bare trykke direkte på skærmen.

Selvom det måske ikke lyder af meget, er det utrolig lækkert, at have muligheden for bare at trykke på skærmen, specielt udenfor hvor det ikke altid er tydeligt, hvor markeringen på skærmen er, så trykker du bare på skærmen.

Til gengæld vil mange nok vælge, at bruge tastaturet til at skrive sms’er, kalenderaftaler med mere. Man kan bruge den medfølgende pen og det virtuelle keyboard, men det tager ærlig talt for lang tid. Tasterne på det virtuelle keyboard er desværre ikke store nok til, at jeg kunne ramme dem med fingrene – og mine fingre er ikke specielt store.

Startskærmen byder desuden på en række genveje, som man nemt kan ramme med fingeren. Der er blandt andet hurtig adgang til beskeder, kalender og andet. Man kan også oprette egne genveje, så man hurtigt kan få adgang til de applikationer, man oftest benytter.

Det fungerer ganske fantastisk, og alle telefonens funktioner er bogstaveligt talt lige ved hånden. Jeg benyttede ofte en genvej direkte til min foretrukne radiokanal.

Design og materialer

Telefonens design kan umuligt skræmme nogen. Der er ingen besynderlige overraskelser, som underligt placerede knapper eller lignende. Under skærmen findes selvfølgelig en navigeringsknap, et par genvejsknapper til noter og meddelelser, samt to menuknapper som kan bruges, hvis man ikke vil  trykke på skærmen – det kan være lidt svært altid, at ramme præcist, hvis man sidder i et tog eller en bus.
 

Mobilen ser meget stilren ud, bagsiden har en rillet overflade kun brudt af kamera, Sony Ericsson logo og højtalerudgang. Fronten er selvfølgelig præget af den store skærm, men der er heldigvis også blevet plads til nogle knapper i ordentlig størrelse.

Desværre syntes jeg ikke helt materialerne matcher det stilrene udseende, den er bygget i hårdt plast. Der er intet der giver telefonen lidt vægt og fornemmelsen af kvalitet, det er lidt synd. Der er selvfølgelig ikke noget der knirker eller lignende, men jeg kunne godt have tænkt mig at der eventuelt var en metal kant.

Diverse kommentarer

Til min store glæde er der gjort rigtig meget ud af noterne. På grund af den trykfølsomme skærm, er det muligt at skrive noter direkte på skærmen med pennen, akkurat som mn ville gøre det på et stykke papir. Ideen er sjov men det skal understreges, at det kun er brugbart til små noter. Når man skriver direkte på skærmen, er det nødvendigt at skrive forholdsvist stort så man kan tyde det igen bagefter, og så skaber det lidt pladsproblemer hvis man for eksempel skal skrive en indkøbsseddel.

Personligt benytter jeg mig meget af noter, men mange af dem er forholdsvis lange, derfor skrev jeg noter på den gammeldags facon – med tastaturet.

Note-menuen tillader at man kan se noterne som små ikoner der ligner post-its. Det giver et godt overblik og er lidt sjovere end man er vant til.

Som nævnt indeholder telefonen både kamera, MP3-afspiller og radio. Alle disse funktioner fungerer ganske, som det forventes. Lyden er klar og god, og der er generelt ikke nogen finger at sætte på det. Kameraet er på 3,2 megapixel og fungerer ligeledes, som det kan forventes. Dog mangler optikken autofokus, hvilket er lidt synd.

Til sidst vil jeg knytte en kommentar til TrackID funktionen. TrackID er Sony Ericssons mulighed for, at få tilsendt oplysninger omkring en given sang, det kræver blot at man lader telefonen optage et lille udsnit af nummeret. Da Sony Ericsson introducerede denne funktion, var det ikke muligt at modtage informationer omkring numre, som blev spillet af den indbyggede radio.

Meget er sket siden, og det er muligt det bare er mig som er langsom, men det kan man altså nu. Det var jeg meget glad for, jeg bruger tit den indbyggede radio, og nu er det altså dejlig nemt, at finde oplysninger om de sange man hører.

Konklusion

Som jeg startede med at sige, udmærker denne telefon sig ikke på sine specifikationer. Til gengæld opvejes det fuldkommen af den brugervenlighed, der lægges for dagen, kombinationen af menuen, den trykfølsomme skærm og tastaturet, fungerer fuldkommen fantastisk. Brugeren har mulighed for, at benytte telefonen fuldkommen, som han selv vil eller, som forholdene tillader det.

Jeg syntes dog ikke helt, at materialerne yder telefonen retfærdighed. Den føles ikke lige så lækker, som den faktisk er, når man får den i hånden og det er utrolig synd.

Sony Ericsson G700 er en all-round telefon, den kan benyttes af alle og har alle de funktioner, der forventes af gængse telefoner i dag. Jeg endte med at blive rigtig glad for enheden.

Enkelte gange oplevede jeg at menuen hang lidt og en gang måtte jeg hive batteriet ud for at få liv i telefonen igen. Det skete ikke så tit, at det blev til et større irritationsmoment, men alligevel. Dog forventer jeg, at sådan noget vil blive forbedret med fremtidige software versioner.

Hvis jeg skulle give den nogle stjerne, så fortjener den fem ud af seks.