Sony Ericsson T650i (produkttest)

...årets bedste allround mobil fra Sony Ericcson. Designet er fedt og funktionerne i topklasse. Mobilsiden.dk giver topkarakter til T650i

Sony Ericsson T650i (produkttest)

Design med stil og lækre funktioner. Med T650i viser Sony Ericsson de formår skabe et allround produkt, der næsten sætter konkurrenterne til vægs.

T650i er ikke enten kameramobil eller musikmobil. Den er begge dele, og lidt til. "Lidt til" betyder, at den har designet med sig uden at være "larmende / støjende" og tiltrække sig unødig opmærksomhed. Trods alt er det ikke alle der bryder sig om at hive en orange mobiltelefon frem fra lommen.

Skærmen er udført i ridsefrit mineralglas – hvilket ør det sværere at ridse. Rammen er til dels i rustfrit stål. Farvel til fornemmelsen af plastik og goddag til topdesign anno 2007/2008.

Knapper er små afrundede firkantede toppe, med flotte lyseffekter under sig. Der er god afstand mellem dem og responsen er absolut i særklasse. Selvom knapdesignet virker specielt, er de positivt, da risikoen for fejlindtastninger er på en et minimum.

Sony Ericsson T650i, artikelfoto
Sony Ericsson T650i

Funktionerne

Sony Ericsson T650i har 3G. Det kan udnyttes til e-mail (pop3 / imap), RSS-nyhedslæser eller blot til det mobile internet.

Kameraet er på 3,2 megapixels (autofokus). Den har ikke Sonys kvalitetsmærke "Cybershot", alligevel er billederne ganske flotte. Især udendørsbilleder og billeder i god belysning fremstår godt. Desværre er kameradelen lidt skrabet i forhold til Sony Ericssons andre modeller – f.eks. skal fotolys tændes manualt og den har ikke macrofunktion.

FM-radioen er med RDS og den spiller fornuftigt. Radioen kan spille i baggrunden mens du laver andre ting på telefonen. Stationerne lyder godt og T650i har en god evne til at modtage.

Lydkvaliteten i musikafspilleren er rigtig rigtig god. Den har god fylde og et fint stereoperspektiv. Det gode in-ear headset medfølger i salgspakken, og du kan desuden tilslutte dit eget via 3,5 mm. Jackstik. Der kan bygges spillelister, lyden justeres via equalizeren og musikken kan blandes.

T650i undersøtter Bluetooth stereo, således du kan sige farvel til ledninger og sende musikken til et trådløst headset.

Fik jeg nævnt den har kan bruges til opkald og sms?

Den indbyggede hukommelse er på 16 MB, men der medfølger 256 MB Memory Stick Micro (M2) i salgspakken.

Fed gadget

Som standard medfølger en total fed bordstander / ladestation til T650i. Mobilen klikkes med lethed på og mobilen står og ser elegant ud.

Samlet – gennemført produkt

Sony Ericsson T650i lover ikke mere end det kan holde. Derfor overrasker den positivt.

Det eneste rigtig irriterende er placering af henholdsvis internet- og genvejsknappen, da man let kommer til at aktivere dem ved et uheld.

Samlet – bringer lækkert design og velfungerende funktioner Sony Ericsson helt til tops. 6 ud af 6 point. Godt gået!