Sony Ericsson Vivaz Pro – ikke pengene værd (mobiltest)

Mobilsiden.dk har testet Vivaz i den professionelle udgave.

Sony Ericsson Vivaz Pro – ikke pengene værd (mobiltest)

Det er efterhånden meget normalt, at mobilproducenterne sender en Pro udgave af modellerne på gaden.

Når der bliver sat et Pro bagved model-navnet, bliver der samtidig oftest sat et fuldt QWERTY-tastatur i.

På den måde henvender mobilen sig pludselig til erhvervs-segmentet, og dem, der skriver mange SMS’er og mails på mobilen.

Samtidig sker der også ofte andre ændringer, som med Vivaz Pro, der for eksempel kun har et fem megapixel kamera, mod Vivaz’ otte megapixels.

Sony Ericsson Vivaz Pro egner sig nu som erhvervsmobil, men til gengæld har den givet køb på at være en kameramobil, hvilket ellers er det, som Vivaz er markedsført på.

Design – Pro uden at blive for tyk

Sony Ericsson Vivaz Pro er en af de få telefoner, der er sluppet godt afsted med at indkorporere et fuldt tastatur – det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det.

Og det er lykkes, uden den tage alt for meget på. Vægten er øget med små 20 gram, men det er ikke noget, der gør noget.

Vivaz Pro har lige som den originale Vivaz det, som Sony Ericsson kalder ‘menneskelige kurver’, for at den ligger godt i hånden. Og det gør den da også.

Men jeg synes personligt, at det er bøvlet, at lås/lås op knappen sidder på bagsiden af telefonen. Det er svært at ramme den, uden at miste grebet om telefonen. I praksis er det ikke noget man gør med én hånd, og det er uholdbart, da det er en af de knapper man bruger mest.

Bøvlet opsætning

Vivaz Pro kører på styresystemet Symbian S60 5th edition, ligesom sine søskende Vivaz og Satio. Så hvis man kunne lide disse to mobiler, skal man nok blive glad for Vivaz Pro, da de indvendig ligner hinanden en del.

Opsætningen af Sony Ericsson Vivaz Pro lader meget tilbage at ønske.

Når man bruger Google-kontoer til alt fra mail, kaldender og tekstbehandling, er opsætningen mere end almindelig bøvlet. Det samme er opsætningen til en Hotmail Live-konto.

Stædig skærm

Skærmen på Vivaz Pro er 3,3 tommer resistive, det vil sige trykfølsom og ikke berøringsfølsom. Samtidig er styresystemet Symbian S60 – og jeg vender mig ikke til at skulle dobbeltklikke (hårdt!) på ikoner, flere steder i menuen, for at vælge dem.

Generelt skal man trykke ret hårdt på skærmen, og når man for eksempel skal bladre i skærmen virker det alt andet end flydende.

Vivaz har fem hjemmeskærme: én hvor man kan tilføje favorit-kontakter, én hvor man kan se sin Twitter-konto, én “hoved”-skærm, hvorfra der er genvej til meddelser, opkald, med mere, én hvor man kan se sit billed-galleri og én med browser-bogmærker.

Hjemmeskærmene er fastlåste og kan ikke tilpasses.

Nedgraderet kamera

Sony Ericsson Vivaz blev egentlig markedsført som en kamera-mobil.

I Mobilsiden.dk’s test af Vivaz var det da også især den del, der hev indtrykket op.

Derfor kan det undre, at man har valgt at lave en Pro-version, når det betød, at kameraet blev nedgraderet fra otte til fem megapixels.

Udover de mindre pixels har kameraet stadig alle de funktioner, som Vivaz har, for eksempel geo-tagging, ansigtsgenkendelse, autofokus, med mere.

Derudover optager Vivaz Pro stadig video i HD, 720p.

Billeder og video kan uploades direkte til nettet, for eksempel Facebook og Youtube.

Musik og radio

Vivaz Pro har en udemærket musikafspiller, og FM-radio.

Der følger høretelefoner med, der samtidig fungerer som håndfritsæt. Lyden i høretelefonerne er dog kun omkring middel.

Der kan skrues godt op for lyden, hvilket er et plus, til gengæld er kvaliteten i sangene ikke for god.

Stikket er 3,5 mm jack-stik, så du kan bruge dine egne høretelefoner, frem for dem, der følger med.

Stikket til høretelefonerne sidder på siden af telefonen, hvilket ikke er smart på nogen som helst måde. Uanset, om man har sin mobil i lommen, eller som mig i en lille lædertaske om halsen, så er der ikke plads til stikket i siden. Det er klodset, men prisen for formen på Vivaz Pro, der er helt tynd i enderne.

I musikafspilleren har Sony Ericsson Vivaz Pro dog både Track ID og PlayNow.

QWERTY-tastaturet og SMS-skrivning

Vivaz Pro har som nævnt fået isat et fuldt QWERTY-tastatur, som skal gøre det nemmere at skrive SMS’er og mails, med mere. Selvom tastaturet virker solidt og godt at skrive på, er det langt fra en succes.

SMS-menuen virker (på trods af at det er Symbian, som normalt er kendt for at være enkel) ulogisk og svært gennemskuelig.

Alt i alt ikke nogen god SMS-oplevelse.

Laangsom Vivaz

Sony Ericsson Vivaz Pro har store problemer med hastigheden.

Den har en processor på 750 MHz, hvilket i princippet burde være nok. Men det er det bare ikke. Hele brugerfladen hakker i det, og bedre bliver det bestemt ikke, hvis man bruger webbaserede tjenester, som browseren, eller PlayNow.

Selv SMS-delen er lang tid om at loade, selvom det burde gå hurtigt at hente de par SMS’er der jo allerede ligger på mobilen.

Billeder taget med Vivaz Pro

Konklusion

Vivaz Pro ender på to ud af seks stjerner, der gives til mobilen, der præsterer et minimum af, hvad man kan forvente til prisen.

Der er så store problemer med de helt basale funktioner, at den simpelthen ikke egner sig som det den er – en mobiltelefon. Samtidig er det ikke en mobil i den billige ende, og det hænger simpelthen ikke sammen.

Udover det fulde tastatur har jeg virkelig svært ved at få øje på fordelene ved Sony Ericsson Vivaz Pro.

Der er simpelthen intet i telefonen, der er logisk og alt er gjort meget mere besværligt, end det behøver at være, ved at man skal dobbeltklikke og bekræfte, hver gang man vil de mest simple ting.

Hvis man kommer fra en ældre Nokia model eller Sony Ericsson ditto, så kan man måske vende sig til Vivaz Pro, men kommer man fra en Android-mobil eller iPhone er det umuligt at blive glad for Vivaz Pro (vil jeg vove at påstå).

Alt i alt, ikke en telefon, der kan anbefales.

Gode ting:
– Fuldt tastatur
– Udseendet (vellykket integration af QWERTY-tastatur)

Dårlige ting:
– Skræmen er træg i det og det er tåbeligt at skulle dobbeltklikke på ikoner
– Ulogisk og bøvlet menu
– Dårlig musikoplevelse i høretelefonerne
– Langsom brugerflade

Hvis du overvejer Sony Ericsson Vivaz Pro skulle du måske tage et kig på:
– HTC Legend
– Sony Ericsson Xperia X10 mini pro

Efterfølgende om temaet

Artiklen krævede en opfølgning. mobilsiden fortsatte historien. 2/7/2010 blev sagen bragt videre med en artikel der omhandler Sony Ericsson Xperia X10 mini pro – er bare pro (mobiltest) – Den videre fortælling finde om emnet finder du her. Se også seneste nyt om emnet her.