Sony Ericsson Xperia X10 – stortest – del 2

TEST: Her i del 2 af Xperia X10-testen ser vi nærmere på SMS-skrivning og kameraet på 8 megapixel.

Sony Ericsson Xperia X10 – stortest – del 2

Testen af Sony Ericssons flagskib og helt store satsning Xperia X10 er i fuld gang på redaktionen.

I første del af testen behandlede vi design, opsætning, skærmen og Android Marked.

I anden del af testen af Sony Ericsson Xperia X10 er vi kommet til punkterne SMS-skrivning og kamera.

Læs også: Test del 1…

x10 sms nyt artikelfoto
X10 Xperia

X10 taler ikke dansk

Tastaturet på Xperia X10 er, som man kender det fra for eksempel iPhone. Fuldt tastatur eller QWERTY på touchskærmen, som lægger sig ned, når man tilter telefonen. 

Tastaturet fungerer rigtig udemærket, tasterne er nemme at ramme, og de reagerer med det samme.

Som udgangspunkt vibrerer tasterne ikke, når man trykker på dem, men det kan ændres i indstillingen, hvis man foretrækker at kunne mærke, når man rammer en tast.

X10 har ikke en dansk ordbog eller T9 tastatur. Til gengæld gemmer telefonen alle de ord man én gang har skrevet, og foreslår dem i fremtiden.

Man kan i Android Market hente både dansk tastatur og ordbog, så den selv foreslår ord, når man har skrevet dele af ordet, eller selvom man har skrevet forkert.

Det er nødvendigt at hente dette program, før at SMS-delen fungerer ordentligt.

Fantastisk kamera

Xperia X10 er udstyret med et 8,1 megapixel kamerader tager nogle rigtig flotte billeder, som du kan se i galleriet nederst på siden.

Når man har taget et billede, kan man straks dele det via Bluetooth, Facebook, e-mail eller Picasa. Videoer kan deles via Bluetooth, e-mail eller Youtube. 

Xperia X10 tager også okay billeder i bevægelse, langtfra det værste jeg har set, men heller ikke det bedste. 

Del 3 om Xperia X10
Læs her den tredje del af anmeldelsen af Sony Ericsson Xperia X10

Billeder taget med Xperia X10