Test: Libratone TOO – Nydelig lille bluetooth højttaler

Anmeldelse: Vi har haft Libratone TOO til test. En lille designperle med udmærket lyd.

Test: Libratone TOO – Nydelig lille bluetooth højttaler

TOO er en lille bluetooth højttaler fra danske Libratone til en overkommelig pris. Den lover 360 graders lyd, IPX4 vandafvisende design, mindst 12 timers batteritid og stor lyd i et kompakt design. Den vejer ikke mere end 588 gram, er 21 cm lang og 6 cm høj. Libratone TOO er uden tvivl bygget til at være med på farten.

Den kommer i fire forskellige farver: grøn, pink og de mere klassiske grå og sort. Vi er ret vilde med Libratones leg med farver og det er skønt at se nogle turde.

Test: Libratone Track+ – Det er dansk lyd og det er lækkert

Fordele:

  • Fin lyd ved lav lydstyrke
  • Flot design
  • God byggekvalitet
  • Holder strøm længe
  • Vandafvisende
  • Fylder ikke meget

Ulemper:

  • Lyden ved højere lydstyrke
  • MicroUSB tilslutning
  • Styringen kan være besværlig
  • Den er dyr i forhold til lydkvaliteten
 
Libratone TOO farver
Libratone TOO fås i fire forskellige farver. Foto: Libratone

Libratone TOO er stilfuld

Libratone TOO er omkranset af slidstærkt stof, med gummibelægning i bund og top. Derudover er der en praktisk gummirem, som den kan bæres i. Den virker ekstremt godt bygget. Vi har tidlligere testet og afprøvet Libratones produkter og byggekvaliteten er overraskende god. Libratone gør uden tvivl også meget ud af designet og vi synes de rammer spot-on med TOO. Den vil pryde ethvert hjem.

Libratone TOO
Libratone TOO er pæn at se på. Foto: Mobilsiden.dk

Styringen kunne være bedre

På Libratone TOO finder man en lille flap, som gemmer på en indgang til opladestikket. Det er desværre MicroUSB og ikke USB-C, som man efterhånden ser i mange andre højttalere og hovedtelefoner.

Der er en dedikeret tænd/sluk knap og en touch/berørings knap, hvor man styrer TOO. Her kan man skrue op og ned, pause og parre med enheder. Den fungerer udmærket, men kan drille til tider, for man skal være ret præcis. Står man og laver mad og har fugtige fingre, så bliver det ikke ligefrem lettere. Bliver touchknappen våd, så kan den finde på at pause i tide og utide. Det havde været mere praktisk med normale knapper.

Springe i mellem lydstyrketrin er ofte lidt for store, så det kan være svært at ramme den helt rigtige lydstyrke.

Som sagt oplades den via et MicroUSB og et kabel medfølger i æsken. Den holder strøm længe. Libratone lover over 12 timers batteritid og det er ikke helt ved siden af. Jeg har ladet den op én gang og brugt den hver dag i en uge og den viser ingen tegn på at give op lige forløbig.

Libratone TOO
Den oplades via MicroUSB og ikke USB-C. Foto: Mobilsiden.dk

Der kan fås bedre lyd til pengene

Libratone TOO understøtter Bluetooth 4.1 og forbinder hurtigt en enheder. Den sender lyden 360 grader ud i gennem en 4 tommer neodymium woofer, to 1,5 tommer enheder og en passiv enhed. Man kan forbinde to telefoner til den på samme tid, så man fx kan skiftes til at vælge musik. Man kan også forbinde flere TOO sammen.. Lyden både overrasker og skuffer. Lad mig prøve at forklare.

Spiller man ved lav volume, så er lyden fra TOO utrolig detaljeret, klart og transparent. Både mellemtone og bund er fin, men ikke overvældende. Er der støj omkring, så er det utroligt let at høre hvad der kommer ud af TOO. Det er ikke den mest alsidige højttaler og den er helt klart bedre til nogle genrer end andre: unplugged, akustisk, almindelig pop og soft rock spiller den med overbevisning. Bevæger man sig over i rock, heavy og lignende, så bliver den for diskantet og de høje toner bliver hurtigt noget rod.

Skruer man op så finder man hurtigt TOO’s begrænsninger. Den ellers detaljerede lyd bliver skinger og er ikke rar at lytte til. Ved højere volume mangler den også bund. Selv den lille Ultimate Ears Wonderboom, til under 500 kroner, spiller langt mere overbevisende ved højere lydstyrke og med bedre bund end Libratone TOO, som har en vejledende pris på 999 kroner. Til prisen på 999 kroner synes vi ikke lyden er god nok.

Spiller man ikke høj musik og holder man sig til ovenstående genrer, så gør TOO det rigtig godt.

Guide: De bedste bærbare bluetooth højttalere efteråret 2018

Libratone TOO
Libratone TOO fylder ikke meget. Foto: Mobilsiden.dk

Fantastisk design og udmærket lyd

Dette er ikke en lille bluetooth højttaler til lydnørden. Men Libratone TOO byder i stedet på lækkert design, lang batteritid og udmærket lyd. Jeg er sikker på at de fleste vil synes, at TOO spiller ganske fint til deres behov. 

Men der findes højttalere derude med bedre lyd, som prismæssigt matcher TOO. Men TOO’s rigtig fine detaljerede lyd ved lav lydstyrke skal fremhæves.

Den er let at have med og er ikke bange for lidt vand. Prioriterer du designet på din lyd, så synes vi klart Libratone TOO er en overvejelse værd. Den har en vejledende pris på 999 kroner og kan købes i mange butikker.

Vi giver Libratone TOO 4 ud af 6 stjerner.

Læs også: Libratones første butik i Danmark slår dørene op i dag