Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Test: Nuraphone G2 - Velspillende problembarn

Test: Nuraphone G2 - Velspillende problembarn

Nuraphone startede som et Kickstarter-projekt for tre år siden. Nu leverer de den bedste lyd i klassen, og tilbyder aktiv støjreducering med den nye G2-softwareopdatering. Vi har haft Nuraphone til test.

Foto: Mobilsiden.dk

Der findes hovedtelefoner i alle former og afskygninger, men Nuraphone fra australske Nura må siges at være unikke i både design og teknologi. Selskabets rejse startede tilbage i 2016 og havde via Kickstarter allerede indsamlet 1,8 millioner dollars, fra næsten 8.000 såkaldte "backers", ved midten af samme år.

Læs også: Test: JBL Tune 120TWS - Energisk trådløs lyd

Det vidnede allerede dengang om, at Nura havde gang i et spændende projekt med deres Nuraphones. I dag, 3 år senere, kan Nuraphone købes hos en lang række forhandlere, deriblandt HiFi Klubben.

Vi har haft Nuraphone G2, hvor G2 udelukkende angiver den nye software, til test. Her er vores dom:

Fordele:

  • Exceptionel lyd
  • Personligt tilpasset EQ
  • Solid konstruktion
  • Nem opsætning
  • God støjreduktion

Ulemper:

  • Utroligt besværlig pasform
  • Dårlig Bluetooth forbindelse
  • Intet medfølgende jackstick
  • Besværlige at transportere
  • Høj pris
 

Nyskabende design

Designet på Nuraphone er helt specielt i forhold til konkurrenterne. Hovedtelefonerne er bygget på en måde, der både giver in-ear-lyd og over-ear-lyd, hvilket mange af os sikkert har drømt om i et stykke tid. Personligt har jeg altid elsket den klare lyd, der oftest er at finde i et par gode in-ear-hovedtelefoner. Problemet har som regel været, at in-ear-modellerne mangler noget bund, som man kun finder ved over-ear-hovedtelefoner. Omvendt kan de store modeller give for meget bas, hvilket forvrænger lyden og får dem til at lyde mudret.

Jeg kommer nok til kort, når jeg skal beskrive Nuraphones design, men jeg skal gøre et forsøg. Først og fremmest er bøjlen lavet i et bøjeligt metal, belagt med gummi. På indersiden af bøjlen finder man en silikonepude, der faktisk gør de ellers halvtunge hovedtelefoner behagelige for hovedet. På ydersiden af de store kopper, finder man en berøringsfølsom knap på hver side. Knapperne er programmerbare, og giver op til fire forskellige tastemuligheder. Det svære bliver at beskrive ørestykkerne. Jeg har lige refereret til dem som kopper, hvilket jeg holder fast i, i resten af denne anmeldelse. Koppernes yderside er lavet af plastik, og på indersiden finder man samme behagelige silikone, som på hovedbøjlen. Afrundingen på indersiden er udstyret med riller, der skal forbedre lyden fra den haptiske bas. Herfra bliver det virkelig mærkeligt. Indersiden af kopperne byder nemlig også på in-ear-ørestykker, altså propper, der skal ind i øret. Udseendet er flere gange blevet sammenlignet med et underligt stykke sexlegetøj, hvilket jeg godt kan være tilbøjelig til at være enig i.

Er I forvirret nu? - Det er jeg også selv. Heldigvis kan I se billeder af hovedtelefonerne herover.

Anderledes men nem opsætning

Når man pakker Nuraphone ud af æsken finder man, foruden hovedtelefonerne, et enormt etui, der lukkes via en magnet. Inde i etuiet finder man endnu et lille etui, hvori det medfølgende opladerkabel og udskiftelige ørepropper er gemt. En kæmpe mangel i salgsæsken, er et jack-kabel. Hvis man skulle have behov for at tilslutte sine Nuraphones til et jackstik, så skal man i bedste Apple-stil punge ud, og købe kablet som ekstra tilbehør. Det må være en ommer, når man kræver omkring 3.000 kroner for hovedtelefonerne.

I den medfølgende start-guide står det fint beskrevet, at man bare skal tage Nuraphone på, og koble op via Bluetooth. Hovedtelefonerne tænder af sig selv, og de slukker automatisk igen, når man tager dem af - og det virker faktisk efter hensigten.

Mine Nuraphones kom med 100 procent strøm, så det var bare at gå i gang.

For at få noget som helst interessant ud af hovedtelefonerne, skal man downloade Nura-app'en på sin enhed. Via app'en kommer man igennem en omfattende opsætningsproces, der har til formål at skræddersy lyden til brugerens øregange. Idéen er, at alle har forskellig hørelse, og derfor har behov for forskellig opsætning af lyden. Igen er det noget der virker efter hensigten. Opsætningen tager nogle minutter, hvorefter lyden skulle være perfekt. Det hele foregår ved, at hovedtelefonerne afspiller forskellige toner og måler, hvordan din trommehinde reagere. Vores trommehinder vibrerer når de bliver ramt af lydbølger, de vibrationer sende nogle bølger tilbage, som vi ikke selv kan høre. Det er disse lydbølger Nuraphone opfanger, og personliggør lyden ud fra.

I sidste ende er det en automatisk equalizer, men det virker.

Rasende god lyd

Lyden i Nuraphone er exceptionel, intet mindre. De proklamerer selv, at de vil være større en Bose og Sony, hvilket selvfølgelig er noget alle vil - vi vil slå de bedste. 

I min optik er de bedste Bluetooth-hovedtelefoner på markedet Sonys WH-1000XM3, og Nuraphone har mindst lige så god lyd. In-ear-stykkerne leverer en noget nær fejlfri gengivelse af musikken, der kun forringes af dårlige indspilninger eller lavkvalitetsstreaming. Detaljegraden er uhørt høj, uanset om jeg sidder og hører Slipknot eller Macklemore. Mit højdepunkt var klart at lytte til "In the air tonight" af Phil Collins. Her skinnede kombinationen af in-ear og over-ear virkelig igennem. Over ear-delen genererer den såkaldte haptiske bas. Den fungerer ved at kopperne vibrerer når bestemte basfrekvenser spilles. Vibrationernes styrke kan reguleres i app'en via den såkaldte "Immersion", så man bestemmer helt selv hvor stor en hjernerystelse, man vil have.

Læs også: Test: Sony WH-1000XM3 - Det findes bare ikke bedre

Haptisk bas er noget vi har set før. Blandt andet har jeg anmeldt Skullcandy Crusher Wireless, der også leverer haptisk bas. Nuraphone gør det bare MEGET bedre. I tilfældet med Nuraphone gør in-ear-propperne, at lyden forbliver ren på trods af bassen. Man kan næsten skrue helt op for sin immersion, og stadig have fantastisk lyd, bare med mere bas. Det er selvfølgelig sådan at bassen hænger sammen med lydstyrke, så jo højere lydstyrke des højere kan man skrue op for bassen uden at den forvrænger.

Konklusionen er uden tvivl, at kombinationen af in-ear og den haptiske bas i kopperne giver Nuraphone en klar overhånd, når det kommer til lydkvalitet. 

Godt gået, Nura!

For mange ulemper

På trods af den sublime lyd, og den interessante teknologi bag, så er der for mange ulemper ved Nuraphone.

Først og fremmest er Bluetooth forbindelsen afsindigt ringe. Går jeg med hovedtelefonerne på hovedet, og mobiltelfonen i lommen, sætter forbindelsen ud - OFTE! Det er simpelthen ikke godt nok. Nuraphone har fantastisk støjreduktion, men det nytter ikke, hvis man ikke kan bruge hovedtelefonerne, når man bevæger sig rundt ude i den store verden. At skulle have telefonen i hånden hele tiden, når man går en tur, er et af de største irritationsmomenter, jeg længe har oplevet. Forbindelsesproblemet er i øvrigt det samme på de tre telefoner jeg har brugt.

Dernæst er der pasformen. Selvom Nuraphone er behagelig for hovedet, så gør det samme sig absolut ikke gældende for ørene. Jeg afprøvede alle størrelser ørepropper for at finde den rigtige. Ingen af dem passede helt som de skulle, så jeg tog den størrelse, der kom tættest på. Derefter fulgte nogle smertefulde dage, hvor jeg kun kunne bære hovedtelefonerne i 10-15 minutter ad gangen. Ørepropperne bevægede sig simpelthen for meget, hvilket gav små slidsår i mine ører. Det var lidt som at gå et par sko til. Da mine ører endeligt havde vænnet sig til hovedtelefonerne, opstod et nyt problem. Jeg syntes aldrig at kunne få Nuraphone til at sidde tæt. Det betød, at jeg skulle rette på dem konstant, for at få den bedste lyd. Igen er vi ude i, at funktioner som aktiv støjreduktion er ligegyldige, hvis du ikke kan bruge hovedtelefonerne, når du pendler.

Mit sidste problem med Nuraphone er prisen. Til 2.999 kroner ligger de 700 kroner over Sony WH-100XM3, og så får man ikke engang et jackstik med. Det er for dårligt, når forbindelsen også halter. Derudover får man også langt mere komplette oplevelser med enten Sony WH-1000XM3 eller Bose Quiet Comfort II, der begge kan bruges i timevis uden gener, og samtidig leverer kanon god lyd.

Nuraphone bruger hverken USB-C eller mikro-USB. Dette er den eneste indgang, så hvis man skal bruge jackstik, skal man købe det specielle kabel ved siden af.
Nuraphone bruger hverken USB-C eller mikro-USB. Dette er den eneste indgang, så hvis man skal bruge jackstik, skal man købe det specielle kabel ved siden af.
Foto: Mobilsiden.dk

Nuraphone G2: Konklusion

Nuraphone er et super spændende produkt, der gør mange ting rigtigt. Lyden er det bedste jeg længe har oplevet i den klasse, den tilhørende applikation fungerer til punkt og prikke og teknologien er langt hen ad vejen fejlfri.

Men når man støder på problemer som dårlig forbindelse og elendig pasform, så kan resten næsten være ligegyldigt. Hvad skal man med et støjreducerende headset, der spiller som en drøm, hvis man kun kan bruge det i sin lænestol? - Selvfølgelig nyder jeg også, at kunne lukke ungerne ude og nyde et godt stykke musik. Det kan jeg bare også med mange andre hovedtelefoner, der til gengæld også kan bruges på farten.

Konklusionen er, at halvdelen af produktet er perfekt. Kan man nøjes med den halvdel, så findes der ikke bedre hovedtelefoner på markedet end Nuraphone. Men hvis man går efter den komplette oplevelse, så skal man søge i retning af Bose eller Sony, dertil er Nuraphone desværre ikke god nok.

Alt i alt har Nuraphone kæmpet sig op på 4 stjerner, takket være den sublime lydkvalitet.

Foto: Mobilsiden.dk
Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies