Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Test: Samsung Galaxy Tab S4 - Fin men dyr

Test: Samsung Galaxy Tab S4 - Fin men dyr

Anmeldelse: Samsung Galaxy Tab S4 er Samsungs flagskibs tablet, som lover masser af produktivitet. Her er hvad vi synes om den.

Samsung Galaxy Tab S4.
Samsung Galaxy Tab S4.
Foto: Mobilsiden.dk

Samsung er tilbage med en ny high-end tablet. En tablet hvor der med i pakken er inkluderet en S-Pen, hvilket fortæller lidt om, hvad Samsung vil med dette produkt. Det er, ifølge Samsung, en tablet man kan arbejde og være produktiv på. Her er masser af funktioner, som skal gøre arbejdet lettere: en stylus, opdelt skærm, DeX og mulighed for tilslutning af keyboard m.m.

Det er en fin måde at differentiere sig på, hvor en tablet nu ikke bare er en tablet. Salget af tablets er nemlig faldende, så vil man sælge dem, så må man sørge for at gøre dem interessante. Derfor så vi iPad Pro og nu, den direkte konkurrent til den, Galaxy Tab S4.

Den kommer i to udgaver: en med kun WiFi til 5.499 kroner og en med WiFi og 4G til 5.999 kroner. De fulde specifikationer findes længere nede i testen.  

Test: Huawei MediaPad M5 - Android tablet med imponerende lyd

Fordele:

  • Flot og farverig skærm
  • Behagelig at holde om
  • Godt batteri

Ulemper:

  • Dyr
  • Apps til Android tablets er ikke gode
  • Skuffende lyd
  • Føles ikke så lækker, som prisen antyder
 

Samsung Galaxy Tab S4 og dens nok største fordel: skærmen.
Samsung Galaxy Tab S4 og dens nok største fordel: skærmen.
Foto: Mobilsiden.dk

Klassisk design

Samsung Galaxy Tab S4 skræmmer ikke mange væk med dens design. Den er sort og beklædt med glas, både foran og bagpå. Heldigvis er det Gorilla Glass, femte udgave, som sørger for glasset ikke splintres eller ridses for let. Den vejer 482 gram og føles rimeligt kompakt pga. dens tynde ramme omkring skærmen. Og den skærm, wow! Men den kommer vi tilbage til senere.

Rammen er i aluminium og er kanterne er rundede, så den er meget behagelig at holde om. I bunden finder man plads til et USB-C stik samt et 3,5mm jackstik. 

På lydsiden finder man fire højttalere, som ifølge Samsung er kalibreret af AKG. Det er dejligt med de mange højttalere, da det derved bliver sværere, at få dækket for lyden med håndfladerne. Der slipper altid lyd ud.

Med i salgsæsken følger en S-Pen stylus, som desværre ikke kan sidde inde i selve tabletten. Ligesom der fx kan på Samsung Galaxy Note telefonerne. Så man skal passe på ikke at miste den.

Galaxy Tab S4 føles ikke helt så eksklusiv som iPad Pro, hvilket primært skyldes aluminiumsbagsiden på iPad'en. Banker man forsigtigt på bagsiden af Tab S4, svarer den tilbage med en hul plastikagtig lyd. iPad Pro virker mere solid, men de vejer det samme.

Samsung Galaxy Tab S4 specifikationer  
Mål og vægt 249.3 x 164.3 x 7.1 mm
Skærm 10,5 tommer Super AMOLED, 1600 x 2560 pixels, 16:10 format
Processor Snapdragon 835
Batteri 7.300 mAh med hurtigopladning
RAM / Internt Lager 4GB / 64GB med MicroSD op til 512GB
Kamera 13MP med autofokus
Software Android 8.1 med Samsung Experience 9.5 og DeX
Andet AKG kalibrerede højttalere
Vejledende pris 5.499 kroner (WiFi), 5.999 kroner (WiFi + 4G)

Samsung Galaxy Tab S4 kommer med et chipsæt fra 2016.
Samsung Galaxy Tab S4 kommer med et chipsæt fra 2016.
Foto: Mobilsiden.dk

Forældet indmad, men det gør intet

Det er typisk at high-end Android tablets får ringere specifikationer end Android smartphones. Det samme er tilfældet her, hvor Tab S4 er udstyret med Snapdragon 835. Snapdragon 835 var Qualcomms bedste chipsæt tilbage i 2016. Ombord finder vi desuden 4GB RAM og 64GB lagerplads, som heldigvis kan udvides med et MicroSD på helt op til 512GB.

Men på trods at de forældede specifikationer, så er ydelsen helt fin. Den er rigeligt hurtig og man finder ikke hakken eller lignende. Det er helt bestemt godkendt. Men kan man forsvare at sælge en tablet til 6.000 kroner, som ikke har den nyeste og kraftigste indmad?

Skærmen er på 10,5 tommer og den er flot. Rigtig flot. Det er en klassisk Samsung Super AMOLED skærm på 1600 x 2560 pixel i 16:10 format. Den er skarp og de farverige ikoner nærmest flyder ovenpå Samsungs brugerflade. Skrues der helt op for lysstyrken, så kan den også fint bruges udenfor i direkte sollys.

Samsungs stylus, S-Pen, medfølger i salgsæsken på Galaxy Tab S4.
Samsungs stylus, S-Pen, medfølger i salgsæsken på Galaxy Tab S4.
Foto: Mobilsiden.dk

AKG har ligget på den lade side

Der er hele fire højttalere at finde i Galaxy Tab S4. Ligesom vi tidligere har set i iPad Pro og Huawei MediaPad M5. På bagsiden af tabletten finder man et fint AKG logo, som fortæller os at højttalerne er kalibrerede af dem, og det er noget de er stolte af. Det synes vi ikke umiddelbart de skal være. Lyden er udmærket, men lyssår fra iPad Pro og MediaPad M5. Ikke engang Samsung Galaxy Note9 kan tabletten hamle op med. Den lyder mest som om lyden kommer fra en dåse, sammenlignet med disse.

Generelt set er lyden dog fin, men ikke noget der er værd at promovere. Hvilket Samsung desværre gør.

Samsung Galaxy Tab S4 med Dex aktiveret.
Samsung Galaxy Tab S4 med Dex aktiveret.
Foto: Mobilsiden.dk

Pakket med software

På Galaxy Tab S4 finder man Samsung Experience brugerfladen i version 9.5, ovenpå Android 8.1. Det er en stor softwarepakke, som fylder omkring 15GB ud af den 64GB store samlede lagerplads. Det giver lige under 50GB lager, som kan bruges til video, billeder og apps. 

På enheden finder man bl.a. apps som PENUP, som er et lækkert tegneprogram, og en dedikeret børnetilpasset brugerflade. Her er også Samsung Dex, hvilket har et utal af muligheder. Du kan bruge Dex på selve enheden, men du kan også tilslutte den en ekstern skærm, et tastatur osv. Den vil faktisk kunne fungere som en stationær computer, skulle du have lyst til det. Du kan læse mere om Dex her.

Dex er en Windows-desktop lignende brugerflade, som man på få sekunder kan skifte til. Her kan man have op til 20 vinduer åbnet, på samme tid. Alle Android apps skulle fungere på det, men ikke alle er optimerede til det. Jeg har også oplevet apps der lukker ned. Men generelt fungerer det ganske fint, men bliver aldrig helt så godt som en normal computer. Det er små ting som notifikationer, der ikke kommer frem, og Chrome eller Samsungs browser, der ikke viser fulde desktopudgaver af hjemmesider. På den store skærm vil man selvfølgelig se den fulde hjemmeside.

Softwaren på Galaxy Tab S4 er generelt velfungerende og behagelig at bruge. Her vil de færreste komme til at savne funktioner og muligheder.

Batteriforbrug for Samsung Galaxy Tab S4.
Batteriforbrug for Samsung Galaxy Tab S4.
Foto: Mobilsiden.dk

Op til 10 timers yndlingsserie...

Batteriet på Samsung Galaxy Tab S4 er på 7.300 mAh og så er den udstyret med hurtigopladning, samt en adapter som også er klar til det. Jeg får omkring 10-12 timers skærmtid på den, hvilket jeg er tilfreds med. Ved normalt brug skal den lades op ca. en gang om ugen.

Der er masser af mulighed for at være kreativ på Galaxy Tab S4.
Der er masser af mulighed for at være kreativ på Galaxy Tab S4.
Foto: Mobilsiden.dk

Samsung Galaxy Tab S4 er god, men den er for dyr

Jeg er egentlig ganske tilfreds med Samsung Galaxy Tab S4. Men et par ting holder mig tilbage for at kunne give den en højere karakter: prisen og lyden. Der er også andre småting, men disse er de primære. Den er simpelthen for dyr. Havde den kostet 2.999 - 3.499 kroner ville det give mere mening, men 5.999 kroner er for meget. 

Til den pris kan man også vælge en iPad Pro, som giver bedre batteri, meget bedre apps, bedre lyd og langt bedre ydelse. Det er ikke et svært valg, synes jeg. Man kan også vælge at kaste omkring 3.500 kroner efter en Huawei MediaPad M5, hvis man vil blive en Android.

Samsung Galaxy Tab S4 lander på 4 ud af 6 stjerner.

Foto: Mobilsiden.dk
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies