Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Test: Ticwatch Pro - En skuffende oplevelse

Test: Ticwatch Pro - En skuffende oplevelse

Anmeldelse: Ticwatch Pro ser nyt ud udenpå, men indmaden er gammel og kæmper for at følge med.

Ticwatch Pro.
Ticwatch Pro.
Foto: Mobilsiden.dk

Det var allerede tidligere i år, at jeg skrev anmeldelse af Ticwatch S. Et ur jeg dengang var meget positivt overrasket over. I dag skal vi tage et kig på flagskiben fra Mobvoi, Ticwatch Pro. 

Men der er sket meget siden da, og så alligevel ikke. Wear OS platformen har ikke set mange ændringer, og indmaden i uret er uændret fra det gamle Ticwatch. Designet er til gengæld ændret. Det er blevet flottere og virker nu mere som et kvalitetsur, fremfor det mere sporty Ticwatch S. Prisen på 249 dollars er dog stadig utroligt fornuftig. Rundt regnet svarer det til 1.600 kroner. Når det kommer til salg i Mobvoi's europæiske webbutik, så regn med en pris på lige under 2.000 kroner.

Test: Kronaby SEKEL - klassisk design med moderne dyder

Fordele:

  • Fin byggekvalitet
  • Gode knapper på siden af uret
  • Urskiverne er pæne

Ulemper:

  • Forældet chipsæt resulterer i et sløvt ur
  • Ubehagelig rem
  • Langsomt skift imellem de to indbyggede displays
  • Wear OS platformen er ikke god nok længere
 

Salgsæsken til Ticwatch Pro. Donglen til opladning har magnet indbygget.
Salgsæsken til Ticwatch Pro. Donglen til opladning har magnet indbygget.
Foto: Mobilsiden.dk

Designet er godkendt

Ticwatch Pro er Mobvoi's premium smartwatch, og man mærker helt sikkert forskellen fra Ticwatch E og S. Der er noget mere tyngde i uret og fine metaldetaljer. Knapperne er også langt bedre i denne udgave.

Selve remmen er med læder udenpå, men gummi indeni. Den er i starten ganske behagelig, men pga. gummibelægningen indeni tilpasser remmen sig med tiden ikke til din arms form. Så når man har det på i længere tid, så bliver det desværre ubehageligt at have det på, medmindre det sidder løst på håndleddet.

Ticwatch Pro test.
Ticwatch Pro test.
Foto: Mobilsiden.dk

En hakkende oplevelse

Ticwatch Pro kommer med samme chipsæt, som vi også finder i den tidligere model: Snapdragon 2100. Snapdragon 2100 blev lanceret for over 2 år siden, hvilket virkelig kan mærkes nu. Der er ingen vej udenom: Ticwatch Pro er langsomt og hakker sig igennem menuerne. Det er ikke en god oplevelse, og det bidrager ikke til lysten til, at tage uret på om morgenen.

Oplevelsen med Wear OS er også en skuffende oplevelse efterhånden. Man får følelsen af, at det er en forældre platform. Heldigvis kommer der snart en stor opdatering til det. Navigationen trænger til en overhaling. Desværre så er Apples WatchOS langt foran her. Vi håber den kommende opdatering til Wear OS kan gøre Googles smartwatch software konkurrencedygtig igen.

Kombinationen af et to år gammelt chipsæt ,og et efterhånden forældet Wear OS, giver en samlet skuffende oplevelse. 

Test: Samsung Gear S3 - Ikke i mål endnu


To displays er dobbelt så godt?

Den helt store nyhed da Ticwatch Pro blev lanceret var den nye skærmteknologi: Et LCD og et OLED display i ét. Det øverste FSTN LCD display er utroligt batteribesparende, og anvendes når man ikke aktivt bruger uret. Det viser klokken, dato og skridttæller, men ikke notifikationer.

OLED display'et aktiveres når du holder uret op til ansigtet, efter at LCD display'et er slået fra, og uret fungerer nu som et normalt Wear OS smartwatch. Denne løsning giver en klart forbedret batteritid.

Ticwatch Pro med TFT display'et aktivt.
Ticwatch Pro med TFT display'et aktivt.
Foto: Mobilsiden.dk

Man kan desuden vælge at benytte den såkaldte Essential Mode, hvorved man helt slår smartwatch delen fra, og det kun fungerer som et typisk digitalt ur. Herved holder det strøm helt op til 30 dage.

Ideen med de to displays er ganske god, men det fungerer ikke godt i praksis. Skiftet fra TFT til OLED display er for langsomt, og det bliver hurtigt til en frustration, at skulle vente på skiftet. Når jeg skal tjekke en notifikationer eller bruge uret, så skal det være her og nu. Jeg gider ikke vente på, at uret bliver klar til at kunne bruges. Det er ikke fordi man venter længe, 1 sekund måske, men i længden er det irriterende.

Personligt endte jeg med at slå TFT skærmen fra, så uret konstant bruger OLED display'et. Det har så bare en negativ effekt på batteritiden.

Batteritiden er både god og dårlig

I Essential Mode holder uret strøm længe - helt op til lige under 30 dage. Men så fungerer det desværre ikke ligesom et smartwatch burde.

I Hybrid Mode skifter det automatisk imellem de to displays, så der spares mest muligt strøm. Her kan man godt hive 2-3 dage ud af det. Irriterer skiftet mellem OLED og TFT skærm dig ikke, så kan dette anbefales. 

Bruger man Always On Mode, så er batteritiden nede på ca. 1 dag. Heldigvis er opladningen hurtig og let at anvende. Batteriet i Ticwatch Pro er på 415 mAh, og det kommer nemlig med en praktisk magnetdongle til opladning, som automatisk klikker rigtigt på.

Vent med at købe

Det er svært for mig, at skulle anbefale Ticwatch Pro. Også selvom det er rimeligt billigt. Men den gamle Snapdragon 2100 platform har ikke meget fremtid foran sig. Det hakker sig gennem Wear OS, som det er nu. Hvordan bliver det så ikke, efter endnu en stor opdatering, som normalt ikke stiller mindre krav til hardware. 

Lige om lidt kommer der et nyt Samsung Galaxy Watch samt et Apple Watch Series 4. Jo, de er dyrere, men der kommer helt sikkert også nye Wear OS ure, med opdateret chipsæt og med det kommende Wear OS design.

Ticwatch Pro ender på 3,5 stjerner ud af 6.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies