40-tommer OLED-tv i 2012

Allerede i 2012 vil OLED-tv i 40 tommer se dagens lys.

40-tommer OLED-tv i 2012

OLED-tv er det nye store håb indenfor tv-verdenen, og selvom den ultraskarpe og miljøbesparende tv-teknologi endnu kun kan fås i 11- og 15-tommer versioner, så er der håb forude.

LG er i hvert fald klar til at love OLED-tv i større størrelser. Planen er ifølge LG selv, at de vil lancere 20-tommer OLED-tv til næste år, 30-tommer i 2011 og 40-tommer og større i 2012, altså om snart to år.

Indtil videre har det været uhyggeligt dyrt at få de små OLED-skærme ind i hjemmet – Sonys 11-tommer OLED koster skræmmende 30.000 kr., men LG forudser, at OLED-teknologien er blevet så billig i 2016, at det vil være billigere at købe et OLED-tv end et almindeligt LCD-tv.