Apple indfører årligt brandudsalg i Danmark

På fredag vil der være penge at spare på udvalgte Apple-produkter, når det traditionelle 'Black Friday'-udsalg kommer til Danmark.

Apple indfører årligt brandudsalg i Danmark

Har finanskrisen kastet en skygge over dine gadget-indkøb, så er det måske en god ide at surfe forbi Apples hjemmeside på fredag.

I årevis har æble-drengene fejret ‘Black Friday’ med et massivt udsalg på bare én dag i USA. Men nu kommer udsalget også til Danmark.

Det er endnu uvist, hvilke produkter der ryger på udsalg, men det er ikke blot Apples egne produkter, der får skåret i prisen. Det er også tilbehørsprodukter, der sælges via Apple Store.

‘Black friday’ er en amerikansk begivenhed, der markerer starten på juleindkøbssæsonen. ‘Black friday’ falder typisk fredagen efter thanksgiving, og mange virksomheder giver medarbejderne fri, selv om det ikke er en national helligdag.