Apple TV skifter navn til iTV

Ifølge de seneste rygter står Apple TV over for en større renovering. Den skifter navn til iTV, får understøttelse for apps og en helt ny processor fra AMD.

Apple TV skifter navn til iTV

Skal vi tro mængden af rygter, så brygger de på en helt ny udgave af Apple TV i æbleplantagen.

Nyhedstjenesten Engadget mener at vide, at Apple TV vil skifte navn til iTV, for at lægge sig tættere op af de øvrige i-produkter.

iTV var i øvrigt enhedens oprindelige navn på Apples slides, da den blev præsenteret i september 2006.

Nyhedstjenesten mener også at iTV vil understøtte apps, som de kendes fra iPhone, iPod Touch og iPad.

Der vil også være en App Store indgang direkte fra iTV, skriver nyhedstjenesten.

Den nuværende Apple TV har intern harddisk på 160GB, men den fjernes ifølge Engadget helt.

I stedet vil Apple satse på en iTunes-streaming-tjeneste, hvorfra iTV skal hente musik og film.

Engadget mener også at vide, at iTV ikke længere vil understøtte 1080i/p-video, som den nuværende version.

Det skyldes, skriver de, at iTV skal udrustes med Apples egen A4-processor, der ikke er kraftig nok til at vise video i Full HD. 

Et andet rygte siger modsat at den næste version af Apple TV skal drives af en processor fra AMD.

Nærmere bestemt AMDs Fusion-processor, der har integreret grafik. Fusion-processoren vil kunne leveres fra omkring årsskiftet, skriver Ingeniøren.dk.

Efterfølgende om sagen

Redaktionen har fulgt udviklingen. Her er de efterfølgende historier. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 10/8/2010 pustede redaktionen nyt liv til historien med artiklen Apple-designer går af efter antenneproblemer – Følg det videre forløb her. Vi følger op på temaet. Læs de seneste nyheder her.