Beovision 10 i nyt look

Bang & Olufsen BeoVision 10 TV kommer nu i nye farver, og med en ny stand.

Beovision 10 i nyt look

På den nye version af BeoVision 10 er den aluminiumsfarvede ramme erstattet med en højglanspoleret sort aluminiumsramme, med frontstof i en ny rød farve.

Hvor den ufarvede aluminiumsramme afspejler væggens farve og næsten bliver usynlig, smelter den sorte ramme sammen med den sorte skærm på en måde, som får overfladen til at skille sig ud fra væggen. Så det giver et helt anderledes look.

Den nye staffeli-stand, der supplerer motorstanden og vægophænget, fås til alle størrelser (32”, 40” og 46”) med enten en hvid eller en sort bagplade, der matcher det valgte kabinet.

Staffeli-standen giver et mere tilbagelænet og afslappet udtryk – som et maleri på et staffeli.

Den nye variant af BeoVision 10 fås i Bang & Olufsen butikker over hele verden, og supplerer Chanterelle Limited Edition som B&O lancerede forleden.

Prisen er ikke oplyst.