Din Bimmer kan styre din iPod

iOS 4's iPod Out-funktion endelig i brug!

Din Bimmer kan styre din iPod

De fleste af de moderne luksus komfort-biler – Audi, BMW, Mercedes, Volvo, Lexus – har i dag integrerede farveskærme i deres instrumentering.

Personligt har det således også undret mig en del, at ingen af disse bilfabrikanter endnu har udtænkt måder at udnytte synergien imellem iPods og iPhones og disse farveskærme?

Jo – nogle af dem kan i dag vise basale, skrabede iPod og iPhone grænseflader, men hvorfor ikke vise album art sammen med kunstnernavn, sangtitel og tid? Hvorfor ikke vise musikvideoer – mens bilen holder stille så! – når nu man har plantet en farveskærm lige dér?

Mercedes og BMW har indtil videre gået længst, og viser pt. sangtitel og kunstner både på midterskærmen og valgfrit bag nålene i selve instrumentbrættet i deres topmodeller. En fræk detalje – men ikke nok.

Men nu hvor iOS 4 gør det muligt at bruge iPod Out, har BMW bekendtgjort, at de vil integrere iPod Out i deres BMW og Mini biler allerede fra 2011.

Det betyder, at du vil kunne se din iPod eller iPhones hjemmeskærm direkte på bilernes indbyggede farveskærme.

Det betyder også, at det du ser på skærmen får lov at ændre sig på samme tid som softwaren til din iPod eller iPhone bliver ændret af Apple – det vil ikke længere kræve software-updates på værkstedet, før du kan se og bruge den nye, fede feature i bilen. Og dét er smart.

Jeg må hellere se at komme i gang med at spare op: Erfaringen viser, at det ikke just er de billigste BMW’er, der får de her features først… :-O

Seneste nyt om BMW

Emnet kunne ikke ligge dødt alt for længe. Steen Jørgensen fulgte op på sagen. 10/1/2022 kørte vi en ny vinkel på temaet BMW vil give dig en 31-tommer skærm på bagsædetKlik her for at gå til artiklen.. Sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.