En højtaler med horn i…

Pnoe fra Arcadian Audio: vuvuzela møder alpehorn!

En højtaler med horn i…

VM er slut (Spanien vandt). Hele verden fik pludselig og – for langt de fleste – uønsket indsigt i, hvor larmende traditionelle afrikanske instrumenter kan være.

Et sted i Grækenland er der nogen højtaler-folk, der har siddet og tænkt, det der horn lyder højt – det må vi kunne bruge til noget!? – og så skabte de Pnoe.

Det kan vel bedst beskrives, som et kryds mellem en vuvuzela og et schweizisk alpehorn? Forstørret. Og tilsat strøm. Prisen oplyser folket bag kun, hvis du henvender dig direkte – men før du kaster dig ræbende overi Outlook, så overvej denne lille tekstbid fra folket bag:

“The Pnoe speaker, being a large horn, is more suited to listening rooms with 3m or more distance between the listener and the speakers.”

Udmærket. Klar og tydelig tale – sådan som vi kan li’ det! Nu skal jeg så bare beslutte mig for farven…sort med rød diskant virker som det naturlige valg med tanke på, at disse højtalere rent faktisk kan få dig til at bløde ud af ørerne…!