Her er årets gadget-julegaver

Hvilke tre gadget-julegaver bliver årets hits? Her er branchens svar.

Her er årets gadget-julegaver

Hvert år kårer gadgetbranchens virksomheder, handelskæder og brancheorganisation sammen med Magasinet Digitalt de gadget-julegaver, som ifølge deres forventninger kommer til at ligge under de danske juletræer.

Vi skal åbenbart have fat i store juletræer i år, for på førstepladsen ligger intet mindre end fladskærme. Angiveligt har slukningen af det analoge sendesignal endnu ikke slukket for lysten til at købe fladskærme, og vi kan da ikke sige andet, end vi glæder os til juleaften.

På andenpladsen med 25 procent af stemmerne ligger klassikeren spil, og kniber det med plads under juletræet er det heldigt, at årets tredje julegavehit skulle blive MP3-afspillere, der for første gang kryber ind i top 3.

Vi krydser fingre for branchens gæt og glæder os til jul!