Her er Danmarks bedste fladskærme

Philip tager førertrøjen i Tænks nye test af fladskærme. Desværre er den bedste skærm også den dyreste.

Her er Danmarks bedste fladskærme

En smerteligt dyr fladskærm lægger sig i spidsen i fladskærms-test i det nye nummer af forbrugerbladet Tænk.

Philips har overtaget førertrøjen i Tænks fladskærmstest.

De nye skærme er blandt de bedste, Tænk nogen siden har testet og tre Philips modeller rykker direkte ind i toppen med bedste billed- og lydkvalitet og et væld af ekstra funktioner.

Men vil du have det bedste fjernsyn til hjemmebiografen, så skal du have mange penge op af lommen. Philips 42PFL9803 er lige nu toppen af poppen, men med en pris, der ligger lige på den forkerte side af 20.000 kroner.

Billigere mulighed

På grund af prisen på 42PFL9803 vil Tænk helst pege på en anden model som bedste køb, nemlig Philips 42PES0001 til 14.200 kr.

Ifølge laboratoriet har dette fjernsyn muligvis den bedste billedkvalitet nogensinde set på en fladskærm.

Hvad enten du ser Blu-ray eller dvd film, giver dette fjernsyn det bedste billede, og lyden i højttalerne er blandt de bedste.

Fjernsynet er specielt, da det består af en skærm og en lille ekstern boks, der rummer al den indmad, som plejer at ligge inde i fjernsynet og alle de stik og indgange, man bruger til at tilslutte harddiskoptager, spillekonsol, antenneledning og så videre.

Billig kvalitet til TV-kigning

Hvis du bare vil se tv, og 32 tommer er nok, så overvej Sony KDL-32S4000. Her får du et fjernsyn, der klarer sig rimeligt i testen, til 4.100 kroner.

Fjernsynet har ikke digital MPEG-4 tuner, så du får brug for en ekstern modtagerboks efter 2012. Når det er sagt, så finder du ikke et bedre fjernsyn til prisen i testen.

Læs mere på Tænks hjemmeside. Her kan du også købe adgang til hele testen.

Kilde – Tænk / eb.dk