Lenovo pimper deres netbook

Bedre batteritid, 3G og meget andet.

Lenovo pimper deres netbook

Ude efter en lille, let netbook til at tage med på farten? Hvorfor så ikke vælge en model fra et respekteret firma som Lenovo?

Den nye, opdaterede IdeaPad 10-2 har et tastatur, der er 90 procent af fuld størrelse, en bedre og større trackpad og kommer nu også med mulighed for indbygget 3G.

Maskinen har stadigvæk de normale netbook-specs: Intel Atom-processor, 1GB hukommelse, 160GB harddisk og Wi-Fi.

Vi bliver dog også forkælet med et 1,3-megapixel webkamera, hele tre USB-porte og en 4-i-1 hukommelseskortlæser.

Lenovo lover, at den medfølgende software til energibesparelse kan forlænge levetiden med op til 30 procent, men normalt tager vi den slags udtalelser med et gran salt.

Vi mangler endnu danske priser, men IdeaPad 10-2 skulle være ude i butikkerne i løbet af måneden. I USA står maskinen pt. i 349 dollars.