Nokia er grønnest, Nintendo dumper

Skulle du udelukkende tænke på miljøet, skal du have en Nokia-mobil i lommen og en fladskærm fra Samsung på væggen. Du skal til gengæld droppe din Wii spillekonsol…

Nokia er grønnest, Nintendo dumper

Nokia er – igen – den helt store vinder på Greenpeaces guide til grønnere elektronik. Finnerne scorer 7,5 ud af ti mulige point på scalaen, og får især ros for sit tilbageleverings-program, der nu fungerer i mere end 84 lande verden over, og for at undgå brugen af giftige kemikalier i sine produkter. Til gengæld brokker Greenpeace sig over, at Nokia ikke benytter genbrugsplastik i sine produkter, ligesom genbrugsraten på 3-5 procent er for lav.

Nokia følges tæt af Sony Ericsson og Samsung, LG, Toshiba og Motorola. Generelt har mobilproducetnerne godt styr på det grønne. Pånær Apple. Til trods for en indsats og kampagner, der gør opmærksom på mindre strømforbrug i både Mac Mini og sine MacBook Pro laptops, så må Apple finde sig i at ligge i listens nederste tredjedel, med samme score som i sidste kvartal.

Den store synder er Nintendo, der må finde sig i dumpepladsen, med kun 1 ud af ti mulige point. Den er helt gal både med genbrug, brug af PVC og energiforbrug.

Greenpeace giver producenterne point indenfor tre kategorier; Giftige komponenter, genbrug og energiforbrug. Her er listen for dette kvartal:

01. Nokia (7,5/10)

02. Samsung (7,1/10)
03. Sony Ericsson (6,5/10)
04. LG Electronics (5,7/10)
05. Toshiba (5,5/10)
06. Motorola (5,5 /10)
07. Philips (5,3/10)
08. Sharp (5,3/10)
09. Acer (4,9/10)
10. Panasonic (4,9/10)
11. Apple (4,7/10)
12. Sony (4,5/10)
13. HP (4,5/10)
14. Dell (3,9/10)
15. Lenovo (3,5/10)
16. Microsoft (2,5/10)
17. Fujitsu (2,4/10)
18. Nintendo (1/10)

Læs hele rapporten her.

Sagen videre

Redaktionen følger op med den seneste udvikling om temaet. mobilsiden kunne ikke slippe historien. 29/6/2009 havde redaktionen fokus på artiklen; Åbent for “voksenindhold” på iPhone – Følg den videre udvikling her. De sidste nyheder om temaet finder du her.