Nye Mac-computere er lanceret

Apple har sendt en stak nye produkter på markedet.

Nye Mac-computere er lanceret

Apple har lanceret et væld af nye og opdaterede produkter til julehandelen.

Ud over Magic Mouse, som vi har omtalt i en anden nyhed, præsenterede Apple tre nye computere.

Til skrivebordet en redesignet iMac med skærmstørrelse på op til 27 tommer og tre nye Mac Mini-modeller. Til tasken en ny MacBook med indbygget syv-timers batteri og multi-touch trackpad.

Den nye iMac-model er blevet forsynet med hurtigere processor, mulighed for mere hukommelse (nu fire pladser, mod tidligere to) og en port til SD-hukommelseskort. Designet er ligeledes ændret en smule. Og så får man, modsat tidligere, trådløs mus og tastatur med til computeren. Det er naturligvis den nye Magic Mouse, der ligger i pakken.

Apples billigste bærbare computer, den hvide MacBook i plastik, har også fået en overhaling. Væsentligst er, at den har fået samme indbyggede batteri som sine MacBook Pro-storebrødre. Det giver en batterilevetid på op til syv timer. Til gengæld kan batteriet ikke skiftes. Den er også blevet forsynet med en touchpad med multi-touch-funktioner og LED-belysning under tastaturet.

Mac Mini, der sælges uden skærm, mus og tastatur, findes nu i tre udgaver, hvoraf den seneste er en server-version, specielt konfigureret med Mac OS X Snow Leopard Server-softwaren. Fælles for alle tre modeller er, at de har fået hurtigere processor, mere hukommelse og større harddiske.

Blandt nyhederne var også en opdateret fjernbetjening. Nu i funklende aluminium, men stadig med blot et minimum af knapper. Samtidig er prisen sat ned fra 200 kroner til 139 kroner.

Efterfølgende om sagen

Der er udvikling i sagen. Siden vi bragte artiklen er der sket mere. mobilsiden fulgte op på historien. 14/10/2009 havde vi dette at sige med nyheden Fejl i Snow Leopard sletter dine filer – Forstættelsen om temaet kan læses her. Den absolut seneste udvikling i sagen kan du følge her.