Nyt mini-kamera skyder HD-video

Samsung er klar med nye videokameraer - blandt andet en lille sag med 10 megapixels-billeder og HD-video.

Nyt mini-kamera skyder HD-video

Samsung er på vej med en hel ny bunke videokameraer, inklusiv en lille HD-skyder til lommen, der sikrer stabile optagelser, så du kan smide ordentlige film op på YouTube.

Den hedder Samsung HMX-U10 og minder meget om miniskyderen Flip Mino. Den lille sag har dog store ambitioner og byder bl.a. på 10-megapixel stillbilleder og HD-optagelse i 1920×1080-pixel opløsning. Den er også udstyret med en 2-tommer skærm.

HMX-U10 er blot 15,5 millimeter tyk og vejer 95 gram, og toppen er vinklet syv grader i forhold til bunden. Samsung siger, at det gør det nemmere at skyde video uden at blive alt for træt i armen.

Vi hører også, at der er et indbygget redigeringsprogram, Intelli-Studio, der både virker på enheden selv og på computeren, når du kobler den til. Du slipper altså for at skulle installere ekstra software. Lækkert! Det bedste af det hele er dog, at du kan uploade mesterværket til YouTube med blot ét klik.

Er du ude efter et mere traditionelt videokamera, så er Samsung på vej med SMX-K40 og SMX-K44. De skyder begge video i standard opløsning men opskalerer automatisk de 720 x 480-pixel til pseudo-HD, når du smider det ud via et HDMI-kabel.

Begge lokker med 52x optisk zoom og indbygget billedstabilisering. SMZ-K44 kommer med 16GB SSD-disk, der angiveligt giver plads til hele 10 timers optagelser. SMX-K40 skal bruge et SD-kort, men de fås jo også ganske billigt nu til dags.

Vi hører snak om, at HMX-U10 finder vej til butikshylderne til september, mens K-modellerne er klar allerede i august. Priserne er endnu ukendt.