Rygte: Apple-netbook klar til oktober

Kilder fra Apples leverandører i Asien skulle angiveligt have afsløret, at en 9,7" netbook snart er klar.

Rygte: Apple-netbook klar til oktober

Nu kunne man vælge blot at trække på smilebåndet, men nyhedstjenesten Info Times er ikke hvem som helst. Sitet er berygtet for at lække information om Apples leverandører i Asien, og ofte har der været sandhed i nyhedstjenestens rygter.

Info Times mener denne gang at vide, at Apple har bestilt en ladning 9,7″ trykfølsomme skærme, som skal anvendes i en 800 dollar dyr enhed, der skal konkurrere mod de popukære netbooks. Det er næsten dobbelt op på prisen for en traditionel netbook.

Steve Jobs har tidligere udtalt, at Apple ikke ved, hvordan man laver en computer til 500 dollars, som ikke er en bunke skrammel, men måske gør de 300 dollars ekstra hele forskellen?

Hvad mener du? Ville du være villig til at bløde omkring 7-8.000 kroner for en netbook, hvis den bar æble-logoet?
Skriv gerne din mening i kommentarfeltet nedenfor.

Seneste nyt i fortællingen

Siden vi publicerede denne historie er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. Allerede d. 14/7/2009 fulgte vi historien op med sagen om Google-chef risikerer exit fra Apple-bestyrelsen – Læs her. Seneste nyt om tematikken finder du her.