Så kom den første netbook fra Sony

Sony har overgivet sig og lancerer nu en Vaio-netbook.

Så kom den første netbook fra Sony

Her gik vi alle og troede, at Sony var for god til at lave netbooks som alle andre. I stedet fokuserede firmaet på “livsstils-pc’ere” som Vaio P.

Nu er der imidlertid kommet andre boller på suppen.

Den nye Mini W vil være et hit for dig, der elsker Vaio-logoet, og som gerne vil have det plastret på noget, du rent faktisk har råd til at betale. Tilhører du dog den type, der også interesserer sig for, hvad der er under kølerhjelmen, så bliver du muligvis en anelse skuffet. Hvorfor?

Jo, ser du, Sony kan pimpe designet, alt det de vil, men de tilbyder ikke rigtig noget nyt.

Sony Vaio Mini W er udrustet med en 10,1″ skærm med 1366 x 768 pixels, og hvad der ser ud til at været et fornuftigt tastatur. Indeni sidder der en Intel Atom N820 1,6 GHz processor, 160GB harddisk og 1GB hukommelse. Du får også et indbygget kamera og Windows XP – historien lyder dog noget velkendt.

Hvad Mini W mangler af substans prøver den at kompensere for med sit gode udseende og matchende tilbehør. Vi mangler endnu en europæisk lancering eller pris, men ud fra den amerikanske pris ser det ud til, at Mini W vil koste omkring 4.000 kr.