Salget af fladskærme eksploderet

Salgstallene for 2009 er nu gjort op, og der er de store smil fremme i branchen med forbrugerelektronik.

Salget af fladskærme eksploderet

Efter et dramatisk fald i omsætningen fra 2007 til 2008 steg omsætningen igen i 2009. Her følger lidt statistik for året det gik.

Salget på knap 11 mia. kroner – heraf 8,6 mia. inden for audio/video produktområdet – deler andenpladsen i omsætning af forbrugerelektronik fra et af rekordårene (2006). Det viser tallene fra BFE Markedsinfo, som er forbrugerelektronikbranchens statistiske funktion, som baseres på tal fra producenterne og Gallup.

Salget af fladskærme er steget til rekordhøje 780.000 styk. Det er en stigning på 24 %. Det overgås kun af digitale modtagerbokse til antenne-tv, hvor salget i styk er steget 171 %. Årsagen til den positive udvikling på tv og bokse er formentligt det analoge sluk for antenne-tv den 31. oktober sidste år.

Selvom der har været en intens priskrig på fladskærme, er omsætningen, grundet det store styk salg, ikke desto mindre steget med 25 %, altså en smule mere end styksalget.

Salget af Blu-ray dvd afspillere i styk er steget eksplosivt med 317 %.

Et andet rekordområde, der også har et vigende salg, er MP3-afspillere, med et fald i styksalget på 7 %. Salget er nu ”nede” på 570.000 styk.

Kilde: Branchen Forbrugerelektronik