Snart kan du spille Angry Birds på Facebook

De vrede fugle er klar til at indtage Facebook.

Snart kan du spille Angry Birds på Facebook

Den finske mobil-succes, Angry Birds, som har taget verden med storm, med de små vrede fugle der i flyvende fart angriber grønne grise, skal nu ikke længere kun kunne opleves mobilen.

Nu er Angry Birds nemlig på vej til Facebook

Faktisk så er spillet, som var det mest downloadede sidste år til mobiltelefoner, på verdensplan allerede lanceret på Facebook, men kun i byen Jakarta i Indonesien. Og det er et godt sted at starte, for Jakarta er den mest ”Facebook-tætte” by i verden.

– “Den store succes, som Angry Birds har på smartphone-platforme, har medført, at Rovio vil forsøge at nå flere fans og være på enhver skærm og enhver platform.” siger Rovios vicedirektør i Asien, Henri Holm, ifølge beep.dk.

Angry Birds blev lavet af finske Rovio, som inden spillet udkom til mobilen, var på randen af konkurs grundet dårlig omsætning. Men Angry Birds er blevet downloadet over 700 millioner gange, og det må siges at have reddet firmaets økonomi.

Snart kan antallet af brugere af spillet nå langt over 1 milliard. For den nye version af spillet, er med flere niveauer og interaktive træk, som de 17 procent af Indonesiens 240 millioner indbyggere nu kan få glæde af.

Hvornår, eller om Facebook-versionen af Angry Birds kommer til Danmark, er endnu uvist.