TV 2 får ja til brugerbetaling

EU har givet TV 2 lov til at opkræve brugerbetaling fra 2012.

TV 2 får ja til brugerbetaling

TV 2 kan fra 2012 opkræve abonnement for hovedkanalen. EU har vendt tommelfingeren op, for det udspil der ligger til en fremtidig finansiering af TV 2.

Hvad det kommer til at koste at se TV 2 er ikke afgjort, men der har tidligere været tal fremme om et beløb i størrelsen 10-12 kroner plus moms om måneden.

Altså 12-15 kroner per måned, plus eventuel kortgebyr hvis kanalen modtages igennem Boxer.

Egen antenne

Modtager du DR og TV 2 fra egen antenne, så vær opmærksom på ændringerne til januar.

Natten imellem d. 10. og 11. januar 2012 omlægges kanalerne. Det gamle MUX1, der i dag sender DR1, DR2 og TV 2 omlægges til MPEG-4. Det betyder at modtageren til digitalt TV, enten settop boks eller TV-tuner, skal være klar til MPEG-4.

TV 2 bliver betalingskanal, og flytter til Boxer MUX3.

DR1, DR2 og TV 2 regionerne fortsætter i MUX1. DR1 og TV 2 regionerne får begge mulighed for at sende HD.

Hvis i har egen antenne, og allerede i dag kan modtage Boxer, så er modtage udstyret klar til 2012.

Kabel-TV

Her behøver i ikke gøre noget. Kanalerne vil fortsat kunne ses som i dag.

Dog kan TV 2 flytte til en anden pakke, eksempelvis fra grundpakken til mellempakken. 

Satellit TV

Her behøver i ikke gøre noget. Kanalerne vil fortsat kunne ses som i dag.

Dog kan TV 2 flytte til en anden pakke, eksempelvis fra den lille pakke til en større.