HTC Desire 600 er officiel – se den her

HTC har lanceret Desire 600, som blandt andet er udstyret med quad-core processor, 4,5"-skærm og plads til to SIM-kort. Se resten af specifikationerne her.

HTC Desire 600 er officiel – se den her

HTC Desire 600 havde stukket snuden frem, da den blev afsløret i benchmark-resultater, men nu er den trådt helt frem i lyset.

Ifølge pocketnow.com har HTC således lanceret Desire 600 i Rusland og Ukraine, som vil have den på butikshylderne i begyndelsen af juni.

Der er tale om en Android-smartphone med 4.5″ qHD-skærm, Qualcomm Snapdragon 200 quad-core processor (1.2GHz), 1GB RAM, 8GB intern lagerplads (mulighed for udvidelse via microSD), NFC, Bluetooth, WiFi og dual-SIM. Det vil sige, at man kan have to SIM-kort i mobilen på samme tid.

Kameraerne i Desire 600 skyder med 8 megapixels på bagsiden og 1,6 megapixels på fronten. Derudover kan det nævnes, at mobilen er udstyret med et 1,860mAh-batteri.

Læs også:

To nye HTC-smartphones lækket – Desire 200 og 600
HTC One – måske alligevel på vej i Nexus-version