Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   Google Assistant klar til Android Nougat og Marshmallow

Google Assistant klar til Android Nougat og Marshmallow

Googles intelligente stemmeassistent, Google Assistant, vil komme til mange flere Android-telefoner - og endda meget snart.

Foto: Google

Googles nyeste stemmeassistent Google Assistant er ikke længere forbeholdt Pixel-mobilerne, men vil komme til mange flere mobiler.

I forbindelse med MWC i Barcelona har Google nemlig annonceret, at de vil lancere Google Assistant på tidligere Android-modeller med Android Nougat eller Marshmallow - allerede fra denne uge.

Nyheden kommer sammen med lanceringen af den nye LG G6, der vil have Google Assistant direkte fra æsken.

Se også: LG G6 er officiel ved Mobile World Congress 2017

Google Assistant vil komme som en OTA (Over the Air) opdatering i løbet af ugen, men dog i første omgang kun til engelsktalende lande som USA, Australien, Canada og Storbritannien, samt på tysk til Tyskland.

Google lover dog, at de vil tilføje flere sprog i løbet af året, og selvom dansk formentlig ikke står højt på listen, så kan man håbe at vi i det mindste får lov at prøve assistenten, bare på engelsk.

Se denne: Nexus kan få Google Assistant ved næste store update

Det bliver dog interessant at se, hvor mange af Android-producenterne, der rent faktisk vil samarbejde med Googles stemmeassistent.

Som bekendt er Samsung i fuld gang med at udvikle deres egen assistent, med hjælp fra folkene bag Siri, mens producenter som Huawei forventes at vælge Amazons Alexa-system i stedet.

Alt andet lige bliver det spændende at følge udviklingen i de personlige stemmer-assistenter fremover, og forhåbentlig får vi også glæde af dem herhjemme.

Læs også: Samsungs personlige assistent i Galaxy S8 kan hedde Bixby

Mobilsiden.dk dækker alle nyheder fraMobile World Congress.
Få et detaljeret overblik over alle nyhederne her.

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies