Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   Huawei klar med deres første kommercielle 5G-enhed

Huawei klar med deres første kommercielle 5G-enhed

Huawei fremviser en terminal som bringer 5G-hastigheder fra bruger til bruger.

Foto: Reuters.com

Ud over en stribe laptop- og tabletnyheder til, kunne Huawei ved deres MWC-event også fremvise verdens første kommercielle 5G-enhed.

Der er tale om såkaldt CPE-udstyr (Customer-premises equipment): en 5G-terminal som understøtter 3GPP-standarden og dermed også 5G.

Terminalen er baseret selskabets Balong 5G01-chip som leverer overførselshastigheder på op til 2,3 Gbps - det dobbelte af, hvad 4G-løsninger kan mønstre i dag og nok til at hente en hel Netflix-spillefilm på under fem sekunder.

Se også:  De første smartphones med 5G kommer næste år

De høje hastigheder akkompagneres af lang lavere latenstis på dataforbindelse - ned til 0,5 millisekunder. Det vil bane vejen for nye IoT-tjenester som kræver øjeblikkelig feedback. Her vil netværksforbundne biler, hjem samt AR/VR-applikationer komme i spil.

Huawei har igennem de seneste ni år investeret over fem mia. kroner i udviklingen af 5G-standarden. I dag samarbejder Huawei med over tredive globale telekommunikationsfirmaer, herunder danske TDC Group.

Læs også:  Qualcomm klar med funktionel 5G-modem

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies