Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   Samsung Galaxy S9 og S9+ ude: pris og tilgængelighed

Samsung Galaxy S9 og S9+ ude: pris og tilgængelighed

Samsung sætter prisen op på deres nyeste toptelefoner - men der er nyt at hente i den nye S9 serie.

Foto: Mobilsiden.dk

Samsung er traditionen tro ude med to nye flagskibstelefoner til forårskollektionen: Galaxy S9 og S9+.

Der bydes ikke på nogen massive designændringer i år, Samsung har taget udgangspunkt i årets mobil 2017, og kun rettet op på de små designfadæser som kendetegnede S8’erne. Nu er fingeraftrykslæseren omsider velplaceret og ansigtsgenkendelsen fungerer langt mere effektivt.

Under glasoverfladen er både processor og kamera overhalet, med nye kræfter og et dobbeltkamera til plus-modellen.

Med opgraderingen følger samtidig et nyt prisleje til S-serien: S9 debuterer nu ved 6.699 kroner - 400 kroner mere end sidste års model mens S9+ nu løber op i 7.499 kroner, fem hundrede kroner mere end for forgængeren S8+.

Forsalg starter i dag

Modsat tidligere lanceringer kommer S9 langt hurtigere ud af starthullerne end tidligere S-modeller. Salgstarten er nu sat til midten af marts måned, den 16. marts, næsten en måned før sidste års model.

Samtidig sættes forsalget nu i gang lige efter selve lanceringen. Bare en time efter offentliggørelsen den 25. februar kl 19.00 skydes forsalget i gang hos udvalgte forhandlere.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies