Hvem har bedst 3G-net? Telia mod 3 (test)

TEST: Telia er den regerende 4G mester, men hvordan bliver udfaldet, når Telia møder den regerende 3G mester? Læs kampen mellem 3 og Telia.

Hvem har bedst 3G-net? Telia mod 3 (test)

Telia vandt vores tidligere 4G-boksekamp, hvor Skyline måtte se sig tæsket både gul og blå. Telias LTE netværk kørte stabilt og hurtigt, men hvordan klarer Telia sig på 3G?

På 3G-området er teleselskabet 3 den regerende mester, og mens Telia længe har haft stemplet Danmark ringeste 3G dækning.

Både 3 og Telia opgraderer deres respektive 3G netværk i øjeblikket, så vi har testet begge selskabers 3G-dækning og hastighed.

Hvis du ikke allerede har læst vores tidligere 4G test, så kan du læse den her.

Huawei E372 modem med DC-HSPA

Kort om 3s mobile bredbånd

3 har tre forskellige mobilt bredbånds produkter, som alle bærer betegnelsen EazyInternet. Forskellen på de tre produkter er den inkluderede mængde data.

Den billigste pakke har kun 1 GB data, den mellemste 10 GB og den største 40 GB data.

Den største og dyreste pakke har mulighed for såkaldt datadeling, hvor man får et ekstra simkort med i pakken. Så kan man benytte to enheder med samme abonnementet. Man kan bruge det ene simkort i et USB-modem, og det andet i f.eks. en tablet eller i et andet modem.

Alle tre produkter tilbyder op til 32 Mbit/s download hastighed og op til 5 Mbit/s upload. For at kunne opnå disse hastigheder, så skal man dog befinde sig i et af de områder, hvor 3 har opgraderet deres netværk til den såkaldte 42 Mbit/s DC-HSPA standard.

3 opgraderer i øjeblikket deres netværk, men endnu er ikke hele landet dækket, og mange steder må man således stadigvæk nøjes med HSPA+ 21 Mbit/s standarden, som giver op til 16 Mbit/s download hastighed i praksis.

Prismæssigt ligger 3s produkter mellem kroner 99 og 299. Vi tager udgangspunkt i 3s dyreste pakke med 40 GB data og datadeling til 299 kroner pr. måned.

3 benytter deres eget 3G netværk, og i tilfælde af manglende dækning, så benytter 3 TDCs 2G netværk. I testen benyttede vi Huawei E372 USB modemet fra 3.

ZTE MF820 LTE/DC-HSPA modem

Kort om Telias mobile bredbånd

Telia har en række forskellige mobile bredbåndprodukter i prislejet 99-399 kroner. De rene 3G løsninger koster mellem 99 og 249 kroner pr. måned og inkluderer mellem 1 GB og op til 20 GB data pr. måned.

Hastigheden i pakkerne varierer fra 2 Mbit/s op til 16 Mbit/s download hastighed. Telia har, som vi tidligere har testet, også et 4G LTE tilbud til 399 kroner pr. måned.

Vi tager udgangspunkt i den største 3G pakke til 249 kroner pr. måned, som inkluderer 20 GB data, op til 16 Mbit/s download hastighed og 1,5 Mbit/s upload.

Telia benytter udelukkende sit eget 3G og 2G netværk.

For god ordensskyld, så skal vi pointere, at vi til testen har benyttet Telias 4G LTE modem (ZTE MF820). Vi har slået 4G LTE delen fra på modemmet, og vi har så udelukkende testet på 3G delen.

Modemmet har således ikke haft mulighed for at skifte til hverken 4G LTE eller 2G EDGE. Modemmet er ikke det samme, som Telia benytter til deres 3G bredbåndsprodukter. Vi går dog ud fra, at modemmet ikke er markant ringere end så mange andre 3G USB modems, siden Telia sælger det.

Det betyder samtidig, at upload hastigheden kan være højere end de 1,5 Mbit/s, som Telia stiller i udsigt på deres 3G produkt, da vores test-enhed ikke på papiret er begrænset til 1,5 Mbit/s upload på 3G.

Sådan testede vi

Ligesom tidligere tests så blev vores test foretaget fuldstændig uvidenskabeligt.

Vi testede på en Macbook Pro med et Huawei E372 modem fra 3. Modemmet understøtter den nye DC-HSPA standard, så vi burde kunne opnå hastigheder op til 32 Mbits/s download.

Telia ZTE MF920 4G LTE modem blev ligeledes testet i en Macbook Pro – dog med 4G LTE delen slukket.

Ligesom i vores tidligere test, så valgte vi at benytte hjemmesiden speedtest.net til at teste upload og download hastighederne med. På speedtest.net benyttede vi Skylines server, der har hjemsted i Randers.

Speedtest.net angiver hvilke hastigheder, der kan sendes og hentes med, samt forbindelsens ping tid. Ping måles i millisekunder og jo lavere en ping jo bedre.

Ping er, hvor lang tid det tager at sende et signal fra din computer ud til computeren i den anden end af internettet, og så tilbage til din egen computer igen. Lidt firkantet kan man sige, at jo lavere svartid (ping), jo hurtigere er forbindelsen til at kommunikere med omverden.

For at teste selve forbindelsens kvalitet, så valgte vi at benytte hjemmesiden pingtest.net, som giver en indikation af den kvalitet, som forbindelsen giver i test øjeblikket. Pingtest.net tester flere forskellige parametre, og siden benytter en skala mellem A til F, hvor A er bedst og F er værst. Læs mere om karaktergivningen her.

For at udelukke eventuelle fejl, så testede vi også forbindelserne ved at hente en 100 MB stor videofil via en FTP-forbindelse. Videoklippet var placeret på en server hos One.com. Vi målte så, hvor lang tid det tog at hente den 100 MB store videofil ned.

FTP-testen kan ikke sige noget om forbindelsens maksimale hastighed, da det lige så godt kan være serveren, der er flaskehalsen. FTP-testen kan dog sige noget om stabiliteten af forbindelsen og om hastigheden i en virkelig applikation – altså noget om den hastighed, som man i virkeligheden kan opleve med 3G.

Vi foretog hver test tre gange på hver lokation for at sikre, at det endelige resultat blev så retvisende som muligt.

Her blev der testet

For at kunne danne sig et reelt indtryk af teleselskabernes dækning og hastigheder, så valgte vi ligesom tidligere tests tre byer og en jernbanestrækning.

Vi testede i tre byer – Vildbjerg, Sunds og Herning. Byerne blev udvalgt på den baggrund, at alle tre byer har master fra de fleste teleselskaber, hvilket gør det let at teste forskellige teleselskabers hastighed og dækning.

Herning
Herning er Danmarks 12. største by, og den har både motorvejs- og togforbindelser, hvilket normalt bliver opprioriteret hos netværksplanlæggerne. Herning er sammenlignet med andre byer også en meget stor turistby. Store koncerter i Jyske Bank boxen lokker hver måned mange turister til byen, og de mange forskellige messer i MCH Messecenter Herning er meget velbesøgte af både turister og forretningsfolk fra både ind- og udland. Med andre ord, så er der gang i mobilnetværkene rundt omkring i Herning.

Vi valgte to test lokationer i Herning. Den ene var på banegården i centrum af Herning, mens den anden test blev foretager i den nordvestlige del (Tjørring).

Vildbjerg
Vildbjerg er en mindre by med omkring 4.000 indbyggere, og byen har togforbindelse til Herning og Holstebro. En typisk mellemstor by med industriområder, nogle af Danmarks bedste fodboldbaner og byer er hjemsted for den årlig Vildberg Cup, der er en af Europas største fodboldcups med mere end 15.000 deltagere.

Sunds
Sunds er en by på samme størrelse som Vildbjerg men den har ikke togforbindelse. Til gengæld har Sunds meget bil- og lastbil-trafik, som dagligt kører gennem byen.

Forbehold

Bytesten blev gennemført i en parkeret bil. Det vil sige, at samtlige tests blev gennemført på forsædet af en bil, hvilket ikke giver helt ideelle radioforhold, men heller ikke de værste. Testforholdene var derved ikke lige så gode, som hvis man testede udenfor, men samtidig heller så dårlige, som hvis man testede indenfor i bygninger.

Selve test-lokationerne blev udvalgt på forhånd baseret på teleselskabernes dækningskort og kort over selve masternes placering.

Testen på Herning banegård blev som den eneste test foretaget indendørs. Testen på Herning Banegård blev fortaget ved siden af en 7-Eleven kiosk beliggende midt i bygningskomplekset.

Vi har forsøgt at foretage testene indenfor 3s og Telias dækningsområde, men samtidig undgået en placering klods op af sendemasterne i området.

Udover de test, som vi har foretaget til denne sammenligning, så har vi også foretaget en række uofficielle tests på andre lokationer (både indendørs og udendørs), for at danne os et indtryk af netværkene.

Telia opgraderer i øjeblikket hele deres 2G netværk til 3G, og denne opgradering forventes at være fuldført med udgangen af 2011. I de områder hvor vi har testet, har Telias allerede gennemført deres opgraderingen til 21 Mbit/s HSPA+ 3G standarden.

3 har allerede et landsdækkende 3G -etværk på plads, men teleselskabet er også midt i opgraderingen af deres netværk. Denne opgradering er dog mest en kapacitetsopgradering fra 21 Mbits/s standarden HSPA+ til 42 Mbit/s standarden DC-HSPA+. Denne opgradering giver ikke i sig selv væsentligt bredere geografisk dækning.

Vi skal pointere, at denne test ikke siger noget om, hvordan dækningen er generelt i netværkene. Vi har udelukkende testet nogle udvalgte område, og testen kan således ikke benyttes til at konkludere noget om den generelle dækning hos de forskellige teleselskaber. Testen kan give et fingerpeg, men der kan være store lokale forskelle teleselskaberne imellem.

Bytesten

By

Ping (ms)

Download (Mbit/s)

Upload (Mbit/s)

FTP (min/sek)

Pingtest (karakter)

Vildbjerg (3)

73

11,34

2,54

1:38,9

D

Vildbjerg (3)

73

10,77

2,67

1:49,00

B

Vildbjerg (3)

73

8,68

2,83

1:54,1

D

Vildbjerg (Telia)

53

4,59

1,52

5:12,6

B

Vildbjerg (Telia)

58

3,19

1,51

3:33,2

B

Vildbjerg (Telia)

54

4,74

1,44

2:59,3

B

Sunds (3)

75

11,00

2,86

1:44,4

D

Sunds (3)

59

9,87

3,04

1:44,2

D

Sunds (3)

75

9,26

2,94

2:07,6

F

Sunds (Telia)

33

7,63

2,26

1:22,8

B

Sunds (Telia)

35

8,71

2,22

1:25,0

B

Sunds (Telia)

36

8,99

2,18

1:30,7

B

Herning NV (3)

88

12,26

1,27

2:09,1

B

Herning NV (3)

86

11,06

1,27

2:04,9

D

Herning NV (3)

89

11,36

1,27

2:20,8

D

Herning NV (Telia)

51

9,94

1,56

2:03,7

B

Herning NV (Telia)

44

7,01

1,59

1:40,7

B

Herning NV (Telia)

53

9,90

1,56

1:30,7

B

Herning banegård (3)

61

6,68

1,01

3:40.0

B

Herning banegård (3)

62

6,72

1,12

2:57,6

B

Herning banegård (3)

77

7,01

0,56

2:52,3

 

B

Herning banegård (Telia)

54

11,91

1,22

1:29,7

B

Herning banegård (Telia)

37

12,68

1,57

1:24,8

B

Herning banegård (Telia)

36

10,83

1,62

2:40,8

B

Vurdering af 3

Vi havde på forhånd sikret os at 3s netværk i testbyerne var opgraderet til DC-HSPA+, men i Vildbjerg og Herning NV, så vi ikke skyggen af dette netværk, men benyttede i stedet for det normale HSPA+ netværk med op til 16 Mbit download hastighed.

3s test-resultater var lidt skuffende set i forhold Telias resultater.

Vi havde nok forventet et noget hurtigere netværk hos 3, så vi besluttede, at teste 3s netværk i mindre byer for at se, om det virkelig var 3s netværk, den var galt med eller om Telias netværk bare var super hurtigt.

Helt ekstraordinært, så udvalgte vi hurtigt tre ekstra byer til yderligere tests. Vi udvalgte tre mindre byer med under 1200 indbyggere, hvor 3 har DC-HSPA+ dækning og gennemførte så tre tests på hver lokation. Den bedste test fra hver lokationer var:

Nr. Felding: 60 ms, 9,17 Mbit/s download og 3,63 Mbit/s upload. Testet 150 meter fra masten. Pingtest karakter B.

Sørvad: 75 ms, 15,89 Mbit/s download og 3,47 Mbits/s upload. Testet 100 meter fra masten. Pingtest karakter B.

Sinding: 74 ms, 21,57 Mbit/s download og 2,86 Mbit/s upload. Testet 550 meter fra masten. Pingtest karakter B.

Den lille ekstra test viste altså at 3s netværk godt kan levere hurtige hastigheder, men sammenlignet med Telia, så er forskellen altså til at overse i de lidt større byer.

3s netværk klarede sig faktisk ikke ret meget bedre i vores tests på speedtest.net og på pingtest.net sammenlignet med Telia – flere steder var Telia faktisk bedre. Det kunne godt kunne tyde på, at 3s netværk visse steder er godt belastet.

ZTE MF820 LTE/DC-HSPA modem

Vurdering af Telia

Telias netværk var i tre ud af fire byer faktisk det hurtigste netværk til at overføre videofilen fra FTP serveren, hvilket tyder på, at Telias netværk i praksis er hurtigere end 3s netværk – selvom 3 på papiret har et dobbelt så hurtigt netværk.

Udover de officielle tests så har vi også lavet et par uofficielle indendørstests i to store boligområder i Holstebro.

Vi så hastigheder mellem 0,3-3 Mbit/s download med 3, mens vi på samme lokationer så hastigheder mellem 3,5-7 Mbit/s på Telias netværk. 3s netværk virkede på ingen måde hurtigere end Telias netværk, og det virkede faktisk som om 3s netværk var meget belastet.

Søndag aften, som er en af de travleste dage på internetttet, testede vi flere gange 3s netværk, og det gik meget langsom – under 0,5 Mbit/s download. Samme test foretaget på Telias 3G netværk klarede sig væsentligt bedre med hastigheder fra 3-5 Mbit/s.

Vurdering af bytesten
Kort opsummeret så var vi ret skuffede over 3s netværk og positivt overraskede over Telias netværk.

Togtur

For at teste togstrækninger og se hvordan 3 dækker, så valgte vi igen at køre strækningen Herning-Holstebro i tog.

På togstrækningen valgte vi at fokusere på stabilitet i stedet for hastighed. Når man kører med tog, så er det mindre vigtigt, om man kan hente med 3 Mbit/s eller 30 Mbit/S, så længe der er hul igennem, og forbindelsen ikke ryger sig en tur hvert andet minut.

For at teste om forbindelsen kørte stabilt, så valgte vi at streame TV fra DR.dk/nu. Danmarks Radio streamer live TV med en konstant hastighed på omkring 1 Mbit/s, så for at undgå udfald i udsendelsen, kræver det, at forbindelsen både er stabil og har en download hastighed på over 1 Mbit/s.

Modsat de øvrige tests, så kræver denne metode dog lidt mere mavefornemmelse end hårde facts, da der er en hel række faktorer der kan påvirke streamingen.

Vi har altså kigget på hvor ofte, og hvor længe forbindelsen har kørt uden afbrydelser. Vi har også kigget på længden af afbrydelserne, og hvor hurtigt streamingen begyndte igen efter en afbrydelse.

Det er på ingen måde en videnskabeligt udført test, men det giver en god indikation af om netværket kører ”flydende”, eller om der er konstante udfald.

Vurdering af 3 i toget

Vi startede turen i Holstebro og kørte mod Herning. Vi var knapt nok ude af Holstebro, før det gik galt hos 3. Da vi passerede Holstebro syd begyndte DR Update at miste forbindelsen periodisk, og da vi nåede den lille by Tvis røg forbindelsen helt, og den kom først tilbage, da toget havde passeret Aulum banegård. Det var praktisk taget ikke muligt at se net-tv på den del af strækning.

Midt mellem Aulum og Vildbjerg var den galt igen, og forbindelsen røg helt en enkelt gang, og da toget senere kørte mellem Vildbjerg og Herning gik det igen helt galt.

Forbindelsen kørt meget ustabilt og streamingen af DR Update stopppede konstant. Jo tættere på Herning desto mere ustabil blev forbindelsen, og det sidste stykke af vejen stoppede streamingen helt. Mobile connect programmet fra 3 viste fuld 3G forbindelse, men der var bare ikke hul igennem til internetttet.

Kun ét sted på turen skriftede forbindelsen til DC-HSPA+, så hvis forbindelsen ellers havde været stabil nok, så ville vi alligevel ikke have set skyggen af de reklamerede 32 Mbit/s download.

Huawei E372 modem med DC-HSPA

Vurdering af Telia i toget

Ret meget bedre gik det ikke med Telia. Vi tog turen retur fra Herning og vendte næsten imod Holstebro. Mellem Herning og Vildbjerg var forbindelsen ustabil og det var praktisk taget umuligt at se net-tv.

3G forbindelsen røg helt, og modemmet stod og ledte efter Telias 3G netværk i et par minutter. Det var først da toget nåede til Vildbjerg, at forbindelsen blev så stabil, at man kunne streame TV.

Fra Vildbjerg Aulum stoppede streamingen et par gange, men forbindelsen kørte og på intet tidspunkt stoppede streamingen helt. Fra Aulum indtil Tvis kørte forbindelse uafbrudt uden udfald. Mellem Tvis og Holstebro begyndte streamingen at blive afbrudt flere gange, før forbindelsen til Telias netværk helt røg, da toget kørte ind i Holstebro.

Vurdering af Togturen
3s netværk var ustabilt på det meste af turen, og det blev ikke til meget streaming. Telias netværk kørte markant bedre, skønt forbindelsen ikke kørte perfekt. Vi så markant færre udfald med Telia og streamingen kørte længere tid uden udfald på Telias netværk.

Telia er den klare vinder på togstrækningen.

Konklusion

3 skuffede på hastigheden i bytesten, og 3 skuffede på togturen. Telias netværk kørte markant bedre, hurtigere og mere stabilt. I test- byerne så vi kun hastigheder omkring 12 Mbit/s download på 3s netværk, hvilket må siges at være skuffende, når Telia kunne levere næsten lige så hurtige hastigheder.

Telias netværk kørte meget hurtigt på tre ud af fire lokationer, og som FTP-testen afslører, så gav Telia virkelig 3 kamp til stregen, selvom 3s netværk på papiret skulle være dobbelt så hurtigt.

Igen skal vi lige minde om, at denne test ikke siger noget om dækningen og hastighed andre steder end de testede lokationer.

Vi kan således ikke konkludere, at Telia har det bedste landsdækkende 3G netværk på baggrund af testen, men det er da lidt tankevækkende, at 3 ikke klarer sig bedre end tilfældet er – specielt når man tager i betragtning, at Telia satser benhårdt på deres splinternye 4G LTE netværk fremfor deres 3G netværk (læs 4G LTE testen her).

Hvis vi udelukkende skulle kåre en vinder på baggrund af stabilitet og hastighed, så ville Telias meget overraskende være dystens vinder. Men vi skal også vurdere på baggrund af pris og produkt.

Telia tilbyder 20 GB data for 249 kroner, mens 3 tilbyder 40 GB data plus et ekstra simkort til datadeling til 299 kroner. For 50 kroner mere får man hos 3 reelt dobbelt så meget data, mulighed for datadeling med det ekstra simkort og potentielt dobbelt så hurtigt download hastighed. 3 er derfor den klare vinder på pris og produkt.

Så vinderen bliver Telia på “netværk” og 3 på “produkt”.

Det er overraskende at 3 ikke vinder på det bedste netværk, men på deres pris og produkt. Telias netværk klarede sig overraskende godt sammenlignet med 3.

Det skal siges, at vi også har testet Telias netværk i en bil mellem Odense og København, hvor der stort set hele vejen var godt og stabilt signal.

Det er vidst det, som man kalder en sejr på point i en meget jævnbyrdig kamp – og Telia er blevet LANGT bedre, end hvad de fleste tror er tilfældet.

Opfølgning på historien

Vores redaktion har fulgt sagen og her er de seneste opdateringer. mobilsiden fulgte op på historien. 20/6/2011 fik historien nyt liv med en ny vinkel på Ny tablet afslører ny Android version – Artiklen kan du læse her. Du finder seneste nyt her.