15 knivskarpe billeder og video af Samsung Galaxy S8 lækket

Intet mindre end 15 billeder i høj kvalitet og en 6 minutter lang video viser en sort udgave af Samsung Galaxy S8 frem en uge før afsløringen.

15 knivskarpe billeder og video af Samsung Galaxy S8 lækket

Der er i dag præcis en uge, til Samsung løfter sløret for den kommende Galaxy S8 og den større Galaxy S8+. Efterhånden som eventen nærmer sig, stiger mængden af lækkede billeder og videoer af topmodellerne.

Nu er det måske største læk dukket op. Det er det kinesiske techmedie ZOL, der har lækket hele 15 billeder i ganske god kvalitet samt en 6 minutter lang video – i knap så god kvalitet.

Læs også: Butik sætter dato på Samsung Galaxy S8 forsalg

Det store galleri kan du se nedenfor, hvor den sorte variant af Galaxy S8 i farven Black Sky bliver vist frem. Her kommer du nær alle de små detaljer, for der er ikke én vinkel, som ikke bliver vist frem i galleriet. Den 5,8” store skærm er dog ikke tændt på nogle af billederne, så der er ikke meget at se i softwaren. Det skyldes formentlig, at der er tale om en såkaldt dummy-enhed, som ikke gemmer på nogen mekanik, men kun den ydre skal. Det ses blandt andet ved LED-blitzen og bagkameraet.

Ikke desto mindre viser billederne i allerhøjeste grad, hvad der venter ved Samsungs event om en uge.

Samsung Galaxy S8
Foto: zol.com.cn

Ligesom i galleriet bliver kun designet vist frem i den 6 minutter lange video. Har du mod på at lytte til 6 minutters kinesisk snak, kan du i hvert fald nærstudere Samsung Galaxy S8 yderligere i videoen nedenfor og følge med, når personen i videoen måler dimensionerne og tager et nærmere kig på designet.